Det var en Robert Mueller, der holdt sig tæt til juraen og sin rapport, da han onsdag talte om sin undersøgelse af Donald Trump og russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg.
Alligevel er en rigsretssag mod Trump rykket nærmere, mener Mette Nøhr Claushøj, der i mange år har beskæftiget sig med amerikansk politik, blandt andet som lektor på Københavns Universitet.
- Alle, der mener, at Trump har gjort noget ulovligt, vil være blevet bestyrket i deres tro. Så en rigsretssag er kommer tættere på efter i dag, end den var for 14 dage siden.
- Det var interessant, at Mueller understregede meget, meget klart, at han ikke ville kunne sigte eller rejse tiltale mod Donald Trump for noget (da han er siddende præsident, red.).
74-årige Mueller gentog også tidligt i sin udtalelse en for Trump-kritikere central pointe fra rapporten:
- Hvis vi havde haft tillid til, at præsidenten klart ikke havde begået noget ulovligt, så ville vi have sagt det, sagde Mueller.
At den tidligere FBI-chef, såfremt at han var overbevist om, at Trump ikke havde gjort noget ulovligt, ville have sagt det, og at han slet ikke kunne sigte den siddende præsident, hvis han ville, var de mest centrale pointer, mener Mette Nøhr Claushøj.
- Det er et rygstød til alle demokraterne, men også til de republikanere, der er på vippen (til at gå ind for en rigsretssag mod Trump, red.). Faktisk var der for et par dage siden et republikansk medlem af Kongressen, der sagde, at Trump burde komme for en rigsretssag.
- Og det er på en måde første revne i dæmningen. Når først én republikaner har talt for en rigsretssag, er det lettere for de andre at følge efter. Men det er stadig umuligt at spå om, hvorvidt det kommer til at ske, siger hun.
Robert Mueller afviste at vidne for Kongressen ved en høring. Det har mange demokrater ellers ønsket.
/ritzau/