På A6-motorvejen, "Madonna del Monte", i det nordlige Italien er en motorvejsbro kollapset. Myndighederne gætter på, at det er store vandmasser og erosion af jorden efterfølgende, som har forårsaget den livsfarlige sammenstyrtning.
I den modsatkørende retning klarede broen det, men en del trafikale problemer i det travle område må nok påregnes. Foto: Scanpix
Ved et mirakel kom ingen noget til denne gang. Sidste år – den 14. august – gik det ikke så godt. Kun få kilometer længere sydpå i selve Genova styrtede Morandi-broen sammen og her omkom 43 mennesker, da de i deres biler blev mast, da 200 meter af den store betonbro-hængebro styrtede ned og på samme tid gjorde 600 hjemløse i dalen under.
Den uhyggelige ulykke sidste år, hvor 200 meter af kæmpebroen Morandi pludselig styrtede sammen uden varsel. Foto: Scanpix
Bilisterne, som røg 40 meter ned med tonstunge betonstykker havde ikke en chance ved ulykken i fjor. Foto: Scanpix
Det ikoniske billede af en yderst heldig lastbilchauffør, som nåede at stoppe få meter før afgrunden, gik verden rundt. Foto: Scanpix