Udslæt og stress plager stuepiger og tjenere

Kokke og kantinefolk bliver i stigende grad syge af at arbejde. Krisen gør nemlig, at de ikke bare kan hoppe videre til en anden branche.
Før kunne unge ufaglærte knokle igennem et par år på en restaurant eller et pizzaria og så rykke videre, hvis det blev for hårdt. Den mulighed har finanskrisen og arbejdsløsheden nu taget fra dem.
Før kunne unge ufaglærte knokle igennem et par år på en restaurant eller et pizzaria og så rykke videre, hvis det blev for hårdt. Den mulighed har finanskrisen og arbejdsløsheden nu taget fra dem. Colourbox

Kokke, der må stå bøjet over gryden 12 timer i træk, influenzasyge kantinemedarbejdere, der bliver kaldt på arbejde og opvaskere, som får kløende eksem af at stå med hænderne i vand.

Ansatte i restaurationsbranchen bliver syge af deres arbejde som aldrig før. På otte år er antallet af medarbejdere, som anmelder en arbejdsbetinget sygdom, næsten fordoblet.

”Det her er et billede på en branche, hvor man ikke har styr på arbejdsforholdene,” vurderer arbejdsmiljøforsker Henrik Lund fra Roskilde Universitet.

I 2003 fik Arbejdsskadestyrelsen 214 anmeldelser fra ansatte på hoteller og restauranter om erhvervsbetingede sygdomme. I 2011 var antallet steget med 93 procent til 414 årlige anmeldelser.

Flere kilder peger dog på, at det reelle tal sandsynligvis er meget større, da der i branchen ikke er tradition for at anmelde arbejdsskader.

Før kunne de unge bare flygte, når det blev for hårdt

Årsagen til den voldsomme stigning er, at finanskrisen og den høje arbejdsløshed får medarbejderne til at hænge fast i en hård og opslidende branche.

”Det her er ikke en branche, hvor man skal blive hele livet. Men man bliver der jo, hvis der ikke er andre job. Ansatte går langt for at bevare deres arbejde, og de går også længere, end deres helbred kan klare,” siger arbejdsmiljøforsker Henrik Lund.

Krisen betyder, at unge ufaglærte ikke som tidligere kan give den gas et par år og derefter hoppe videre til en anden branche, hvis chefen stiller urimelige krav eller tjansen som kok eller tjener bliver for hård.

”Før var det kutyme, at mange rykkede videre efter et par år, men nu ser vi, at folk bliver hængende eller kommer tilbage til branchen på grund af krisen og siger ’Nu er mit job som sælger blevet nedlagt, så nu vil jeg gerne være tjener igen.’” siger Randi Smitsdorf, som er gruppeformand for Aarhus-afdelingen af 3F Hotel og Restauration.

"Folk i byggebranchen dør, folk i restaurationsbranchen bliver syge"

Når man holder fast i tjeneruniformen eller kartoffelskrælleren i flere år, er der også større risiko for at få dårligt helbred af sit arbejde.

”Som vi plejer at sige: Folk i byggebranchen dør, folk i restaurationsbranchen bliver syge af at arbejde,” siger Randi Smitsdorf.

Flere 3F-lokalafdelinger bekræfter over for avisen.dk, at erhvervssygdomme er et stort problem i restaurationsbranchen. De oplever en klar stigning i antallet af medarbejdere, der henvender sig, fordi jobbet har ødelagt deres helbred.

Steder uden overenskomst er værst

Hos brancheorganisationen Horesta kan man ikke genkende problemet.

"Det er stadig få personer, det drejer sig om. Generelt har vi fokus på at tilbyde medarbejderne gode forhold, for vi vil gerne at de bliver ved med at arbejde her i mange år," siger Poul Gemzøe-Enemark, juridisk direktør hos Horesta.

Han understreger, at der blandt Horestas medlemmer er tegnet overenskomst for personalet, men henviser til de mange hoteller og restaurationer, som ikke har overenskomst.

"Det er måske hos dem, problemerne ligger," siger han.

Ifølge arbejdsskadestyrelsen er det først og fremmest hudsygdomme, problemer med armene og psykiske problemer som for eksempel stress, som medarbejdere i hoteller og restauranter får af at passe deres arbejde.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.