Rådne forhold tvinger kokke på piller

Chefen råber, armene smerter og ansatte udnyttes. Tjenere, opvaskere og kantinedamer arbejder under så elendige forhold, at mange bliver syge.
”Jeg hører tit om syge medarbejdere, som får at
vide, at de bare skal tage et par panodiler,” fortæller Kurt Frederiksen, Faglig Sekretær i 3F Aalborg.
”Jeg hører tit om syge medarbejdere, som får at vide, at de bare skal tage et par panodiler,” fortæller Kurt Frederiksen, Faglig Sekretær i 3F Aalborg. Colourbox

Forestil dig, at du ringer til chefen for at melde dig syg, og får at vide, at du bare skal tage et par panodiler og troppe op på arbejde. Eller at du bliver presset til at tage dobbeltvagter, for at få fri, næste gang din mormor er indlagt.

Sådan er forholdene for mange tjenere, kokke og opvaskere, og det har alvorlige konsekvenser.

Tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at dobbelt så mange ansatte på hoteller og restauranter bliver syge af deres arbejde som for otte år siden.

Presset og benhård branche

Tallene tegner et billede af en presset og benhård branche, hvor elendige chefer og urimelige arbejdsforhold presser ansatte til fysisk kollaps.

”Det er et lavtlønsområde med mange løse ansættelser, hvor folk bliver hårdt udnyttet. Nogle firmaer har styr på tingene, men mange andre konkurrerer på laveste fællesnævner,” lyder det fra arbejdsmiljøforsker Henrik Lund fra Roskilde Universitet.

Det er især hudsygdomme, stress og problemer med arme og skuldre som plager ansatte i branchen – en branche, som efter sagen om Restaurant Vejlegården netop nu er blevet hevet frem i søgelyset.

Sårbare kokke og tjenere uden overenskomst

Ifølge Henrik Lund gør kombinationen af et fysisk krævende arbejde og et ofte dårligt psykisk arbejdsmiljø kantinefolk, kokke og tjenere sårbare. Og det bliver ikke bedre af, at mange medarbejdere er unge, ufaglærte og står uden for fagforening.

Den karakteristik af branchen bakker arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Ole Gunni Busck, op om.

”Tilknytningen til fagforeninger er urimeligt lav i restaurationsbranchen, og den er blevet endnu dårligere de sidste år,” siger Ole Gunni Busck.

Han forsker i fagbevægelsens rolle i arbejdslivet og ser stigningen i erhvervssygdomme som en konsekvens af, at det er svært at sikre medarbejdere rettigheder i branche med så mange ansatte uden overenskomst.

Avisen.dk har talt med flere 3F-lokalafdelinger. Her genkender man billedet af en kaotisk branche, som gør ansatte syge.

”Der er ingen tvivl om, at der er pres på de ansatte. Der er skåret ind til benet. Det betyder blandt andet større risiko for slitage,” fortæller Kurt Frederiksen, som er faglig sekretær i 3F Aalborg.

Hos restauranternes brancheforening Horesta understreger man, at mange små spisesteder og caféer ikke har overenskomst. Og disse er derfor ikke repræsenteret af Horesta.

"Det er sandsynligvis de steder, problemerne er størst," siger Poul Gemzøe-Enemark, juridisk direktør hos Horesta.

Han opfordrer dog fagforeningen 3F til at tage emnet op til overenskomstforhandlinger, hvis de mener, der er et generelt problem.

Det er ikke velset at sladre

En anden mulig forklaring på stigningen i antallet af syge er, at ansatte er blevet bedre til at anmelde erhvervssygdomme i en branche, hvor det normalt ikke er velset at sladre til Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsmarkedsforsker Ole Gunni Busck køber dog ikke den forklaring. Hans vurdering er, at medarbejdere i kantiner og spisesteder tværtimod er blevet mindre opmærksomme på deres rettigheder.

Han vurderer, at den for tiden massive omtale af problematiske ansættelsesvilkår i restaurationsbranchen kun er toppen af isbjerget.

”Ejerne har behov for fleksibel arbejdskraft og føler sig generet af overenskomster og den slags. Det overrasker mig mest, at det ikke er kulmineret noget før,” siger Ole Gunni Busck.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.