Ferieafløsere og overarbejde blev sparet væk for at kantinechef kunne købe ny ovn
En tidlig april-morgen sank Monika sammen på gulvet i sit hjem efter at have givet børnene tøj på.
Efter måneder med for stort arbejdspres var den gravide kantinemedarbejder fuldstændig udkørt.
Men selvom hendes mand sagde, at hun skulle melde sig syg, tvang Monika sig selv op fra gulvet og på arbejde. For hvis hun ikke mødte op, ville hendes hårdt pressede kollega være alene om det hele.
Monika er langt fra den eneste. Tal fra arbejdsskadestyrelsen viser, at dobbelt så mange ansatte i kantiner og hoteller bliver syge af deres arbejde som for få år siden. Medarbejderne bliver simpelthen fysisk og psykisk syge af at arbejde i restaurationsbranchen, siger eksperter.
”Mit arbejde har hele tiden været stressende, men det blev værre og værre. Vi blev hele tiden pålagt ekstra ting. Flere møder, ekstra rengøring. Og vi var stadig kun tre medarbejdere,” fortæller den nu 34-årige Monika, som er ansat i en kantine i en virksomhed i en større by i Jylland, men for tiden er på barsel.
Sammen med en kollega og en chef stod hun for at lave mad, fylde automater op, stille frem til personalemøder og gøre rent. Hun var ansat til 30 timer, men arbejdede tit mere end fuld tid.
På arbejde med 40 i feber
Især fra januar 2009 kom der pres på for kantinemedarbejderne. Alt kørte på klokkeslæt og tit var dagen planlagt sådan, at Monika skulle vaske op, dække bord i ét lokale og rydde op i et andet samtidig.
”Jeg var stresset fra jeg mødte ind og til jeg gik hjem,” siger Monika, som på det tidspunkt var gravid med sit tredje barn.
Der skulle spares i firmaet, så kantinedamerne måtte ikke længere have overarbejde. Det betød, at de skulle spurte ekstra hurtigt med bakke, sandwich og opvaskebørste. Ferieafløseren blev også sparet væk, så hvis en kollega havde ferie, måtte de to andre arbejde for tre.
Det betød blandt andet, at Monika tit mødte syg op på arbejde. Hun vidste, at greb hun røret og meldte sig syg, ville de pressede kolleger få endnu mere at lave.
”Hvis jeg var snotforkølet, havde hovedpine eller en smule feber, tog jeg stadig på arbejde. Engang mødte jeg ind med influenza og 40 i feber,” beretter Monika.
”Det var jo ikke fordi, jeg havde skåret fingeren af”
Ligesom det ikke var god stil at melde sig syg, var der heller ikke tradition for at anmelde arbejdsulykker.
[pagebreak]
”Hvis man kommer til at skære sig på pålægsmaskinen, så kommer man stadig på arbejde,” fortæller Monika.
Hun var på et tidspunkt var sygemeldt i tre dage, efter hendes finger havde været i nærkontakt med maskinen og blødt kraftigt. Reglerne siger, at den slags ulykker skal anmeldes, men det blev det aldrig.
”Det var jo ikke noget særligt. Det var jo ikke fordi, jeg havde skåret fingeren af,” siger Monika.
Måtte stresse, fordi chefen ville købe ny ovn
Da Monika efter kollapset på soveværelsesgulvet fik plukveer, anbefalede hendes jordmoder at hun skar ned på arbejdsbyrden, men det kunne ikke lade sig gøre.
”Man siger ikke fra, for man vil gerne beholde sit arbejde. Arbejde hænger ikke på træerne lige nu. Og jeg var gravid, så jeg tænkte, at det nok blev meget svært at finde noget andet,” forklarer Monika.
En dag, Monika mødte på arbejde, stod der til hendes overraskelse en spritny ovn og funklede i kantinen. Chefen havde vredet sparekluden endnu hårdere, fordi hun ville have råd til at købe ny ovn, mener Monika.
Monika var ikke den eneste i afdelingen, der led under arbejdspresset. Kollegaen døjede med for højt blodtryk, som først raslede ned, da hun gik på efterløn.
Kort efter sammenbruddet gik Monika på barsel, så hun valgte ikke at gå videre med sagen. For tiden er hun på barsel med sit fjerde barn, men planlægger at vende tilbage til sit arbejde i kantinen om kort tid.