Det er godt nok blevet mørkt udenfor, og øjnene er ved at være lidt trætte. Men klokken 23.45 kommer Jerry Seinfeld og hans venner på skærmen med endnu et afsnit af komedieserien.
Så bliver man lige oppe lidt længere.
En ny undersøgelse viser, at det ikke er solopgang og solnedgang, der bestemmer vores døgnrytme. Der i stedet tv-programmerne, som afgør, om vi går i seng - eller blive oppe en halv time ekstra.
Amerikanske forskere har sammenlignet statistiske data over, hvor meget tid amerikanere bruger på arbejde, sove og se fjernsyn, med oplysninger for solopgang og solnedgang.
De har fundet ud af, at det påvirker dagligdagen meget lidt, om det er lyst længe - eller om det bliver mørkt en time senere, når vi om to uger sætter urene en time frem. Men til gengæld påvirker tv-programmet vores sovevaner.
Det er særligt tydeligt i USA, der spænder over flere tidszoner.
- Jeg boede tyve år i den østlige tidszone i USA, hvor jeg plejede at holde mig vågen til kl. 23.45 for at se monologen i Tonight Show. Bosiddende i Texas slukker jeg typisk lyset kl. 22.35, når monologen er overstået, siger en af forfatterne til undersøgelsen, Daniel S. Hamermesh, ifølge ScienceDaily.
Ansatte inden for finanssektoren og erhvervslivet lader oftere deres døgnrytme påvirke af dagens rytme med solopgang og solnedgang. Ansatte inden for uddannelses- og sundhedssektoren bliver mere påvirket af tv-programmet.
Sandsynligheden for, at du sidder og ser tv mellem 23-23.15 falder med alderen. Sandsynligheden for, at du er på arbejde mellem 08-08.15 stiger derimod indtil pensionsalderen.
Ægteskab og børn har ingen effekt på, om man ser tv kl. 23.00, men det er mindre sandsynligt, at gifte par sover kl. 07.
Kilde: University of Chicago Press Journals ifølge ScienceDaily.