I løbet af februar måned stillede 3.000 flere danskere sig i køen af arbejdsløse. Så skulle man tro, at de heldige med et job på hånden sidder musestille og ikke leder efter nyt job.
Men tal fra Danmarks Statistik viser faktisk det modsatte: Der er lige så mange personer, der søger nyt job nu som før krisen tog sit indtog omkring 2008. I tørre tal har seks procent af alle i job søgt efter et nyt arbejdet i løbet af de seneste fire uger.
Det svarer cirka til 160.000 mennesker.
Men årsagerne til at lede efter grønnere græs er skiftet. Før krisen ledte man efter nyt job for at få bedre løn og arbejdsforhold. Nu søger flere arbejde, fordi de sidder i en tidsbegrænset stilling eller er bange for at blive fyret.
Frygt og flere timer
Det er en udvikling Flemming Ibsen, der forsker i arbejdsmarkedet på Aalborg Universitet, genkender.
”Tallene passer jo fint med, at flere bliver ansat i midlertidige stillinger. Det folk søger er i højere grad end tidligere tryghed," siger han.
Ifølge Danmarks Statistik, så var 217.000 danskere i 2011 ansat i tidsbegrænsede stillinger.
Netop usikkerheden på, hvad man skal leve af kan have store konsekvenser. Det mener Svend-Erik Hermansen, som er arbejdsmarkedskonsulent i HK/Privat.
Usikkerhed har konsekvenser
"Det påvirker i høj grad, når det er vilkår man ikke har nogen kontrol over. Det giver en usikkerhed, som i sidste ende kan give problemer med for eksempel stress," siger han.
Undersøgelser viser, at for eksempel arbejdsløse er blandt de mest stressede. Det kan virke mærkeligt, når de arbejdsløse, men netop tabet af kontrol over deres liv, der sætter sig, påpeger Svend-Erik Hermansen.[pagebreak]
Mens tidsbegrænsede ansættelser, frygt for fyring og ønsket om flere timer får nogen til at søge mere, så er der også en del, som krisen får til at holde op med at søge arbejde.
Dem med stabile jobs bliver nemlig mere bange for at tage chancer. De bliver siddende i deres gode job, selvom det måske er halvkedeligt eller lønnen er ringe.
Ved, hvad man har
Det har konsekvenser for samfundet, fordi det betyder, at arbejdskraften bliver brugt dårligere end den kunne være blevet.
"Det er en del af den pris, både den enkelte og samfundet betaler under en krise,” siger Flemming Ibsen.
Svend-Erik Hermansen forstår godt, at de fastansattes lyst til at søge bliver mindre under en krise.
"Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Det er fornuftigt nok, at det er en overvejelse, der fylder mere," siger han.