De ledige på Langeland, Ærø og Samsø har fået eller får markant kortere vej til det lokale jobcenter.
For mens eksperter, arbejdsgivere og lønmodtagere kræver færre jobcentre for at gøre arbejdet med at få ledige i job mere ensartet, går udviklingen i den stik modsatte retning.
Den 1. januar fik borgerne på Samsø og Ærø deres eget jobcenter, og i 1. januar næste år åbner politikerne på Langeland et lokalt jobcenter på øen.
LO: "Grotesk systemfejl"
Det er et skridt i den forkerte retning, mener LO, der tidligere har kritiseret det store antal jobcentre.
”Det her er bare endnu et udtryk for en grotesk systemfejl. Det danske arbejdsmarked er rigeligt opdelt i forvejen,” siger forbundssekretær Ejner K. Holst.
Han mener, kommunerne fokuserer alt for snævert på deres eget område og egne udgifter i stedet for at se et fælles arbejdsmarked.
Det kan han meget vel have ret i. For en halv måned gammel undersøgelse dokumenterer, at de fleste arbejdsløse ikke kender til ledige job i nabokommunen.
Otte ud af ti arbejdsløse hører intet fra jobcentret om job i nabokommunerne, viser undersøgelsen fra Analyse Danmark og Ugebrevet A4 blandt 542 personer, der er arbejdsløse lige nu eller har været det inden for det seneste halve år.
Langeland vil selv bestemme
Men sådan ser man ikke på det på Langeland, der fra 1. januar næste år får sit eget jobcenter.
Det handler om kontrol med pengene, fortæller Bo C. Nissen, som er valgt for det Konservative Folkeparti og formand Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Langeland Kommune.
”Det bunder i et ønske om, at få foden under eget bord og selv kunne bestemme, hvordan vi bruger pengene. Som det er nu sender vi hen i mod ni millioner til jobcenteret i Svendborg,” siger han.
Svækker jobindsatsen
Mens Bo C. Nissen ser frem til, at Langeland Kommune får sit eget jobcenter, så giver det bekymrede miner hos Henning Jørgensen, som er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.[pagebreak]
”Kommunegrænser får større betydning for indsatsen. Det svækker indsatsen, at vi ikke længere har en fælles ramme. Vores undersøgelser viser, at hvert jobcenter laver sin egen strategi. Der mangler en overordnet ramme for indsatsen,” siger Henning Jørgensen.
Tættere på borgerne
Bo C. Nissen fra Langeland Kommune mener omvendt, at man er tættere på sine egne borgere og kender dem bedre.
”Når vi ønsker eget jobcenter, er det ikke for at lukke os inde i en klokke her på Langeland. Vi betragter hele Sydfyn som vores opland, siger Bo C. Nisse, der peger på, at der er langt til Svendborg for de ledige borgere, der ikke har bil.
Stærkt ønske
Hos Kommunernes Landsforening (KL) møder det stor forståelse, at Langeland, Ærø og Samsø vil have deres egne jobcentre.
"Vi taler om øer, der har haft et stærkt ønske om selv at varetage denne opgave. Det er ikke en naturlig ting, at en kommune varetager så vitalt et område for en anden," siger chefkonsulent Ulrik Petersen.
Alle tre store hovedforbund, LO, AC for akademikerne og FTF, der er fællesorganisation for blandt andre pædagoger, sygeplejersker og lærere, mener, at der er behov for større og færre enheder i stedet for mindre og flere.
”Der er vel de facto syv-otte arbejdsmarkeder i Danmark. Når hver ø vil have sit eget jobcenter, så bliver det en karikatur på problemet med det opsplittede arbejdsmarked,” siger LO’s forbundssekretær Ejner K. Holst.
Der er fem kommuner, der stadig får klaret deres jobcenter-opgaver i en anden kommune.
Udover Langeland, som er ved at lave deres eget jobcenter, så er det Læsø, Fanø, Ishøj og Dragør.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.