- Det var simpelthen så uanstændigt og uværdigt. For det nytter jo ikke noget. Hvilken arbejdsgiver vil ansætte en, der er så handicappet, at hun kun kan arbejde 20 minutter om ugen og skal have sin seng med?

Sådan spørger 42-årige Hanne Frederiksen, der i maj i år afsluttede en sengeliggende arbejdsprøvning.

Som Avisen.dk har beskrevet i flere artikler, sender kommunerne nu også meget syge borgere i arbejdsprøvning, selvom de for eksempel skal have en seng med.

Hanne Frederiksen er en af dem. Hun har så store smerter i kroppen, at hun får hjemmehjælp til at klare sig i sit hjem, og de fleste dage er hun nødt til at ligge i sin seng 20-22 timer i døgnet.

Alligevel mener Københavns Kommune, at det ikke kan udelukkes, at Hanne Frederiksen har en arbejdsevne og kan blive selvforsørgende.

"Fem år i systemet har gjort mig mere syg"

Sengepraktikken er den seneste af en lang række forløb, kommunen siden 2010 har sendt Hanne Frederiksen igennem. Hun har været på smerteklinik og hos adskillige speciallæger, gennem operationer, i fysioterapi og træning, i aktiveringskurser og to arbejdsprøvninger.

Hver gang har konklusionen fra læger og praktiksteder været, at Hanne Frederiksens funktionsniveau er nedsat til det ubetydelige - og desuden bliver dårligere og dårligere. Det fremgår af hendes journal, som Avisen.dk har fået indsigt i.

- Jeg er blevet meget mere syg af alle de forløb. Det bliver værre, hver gang jeg bliver presset og overskrider min krops grænser, siger hun til Avisen.dk.

Arbejdet siden hun var 13

Hanne Frederiksen har ellers arbejdet uafbrudt, fra hun var helt ung.

Som 13-årig startede hun med at gøre rent, passe børn og stå i en bagerbutik ved siden af skolen. Da hun blev 17, kom hun i lære som kontorelev og arbejdede sig op til en karriere inden for regnskab, økonomi og IT. Hun beskriver sig selv som en karrierekvinde, som elskede sit job og arbejdede langt over fuld tid.

I efteråret 2008 fik hun imidlertid en arbejdsskade i albuen af at arbejde for meget med computer. Hun blev fyret på grund af sygefravær, men fandt et andet job kun en måned efter.

- Jeg forsøgte at blive ved med at arbejde på trods af smerterne, for eksempel ved at bruge den anden arm mere eller stå op i stedet for at sidde ned. Jeg burde måske have givet min krop ro, men jeg var bange for at miste mit job, fortæller Hanne Frederiksen.

"Bliv guide i Sunny Beach"

Smerterne spredte sig imidlertid til den anden arm og ryggen, og efter et par måneder fik hun en diskusprolaps. Efter et par forsøg på at arbejde på nedsat tid, hvor smerterne blot blev værre, gik det op for Hanne Frederiksen, at hun ikke kunne fortsætte i den type job. Så hun ville søge om revalidering.

- Jeg gik ned på biblioteket og lånte en bog om, hvad man kunne blive. Jeg tænkte, at jeg måske kunne blive diætist. Men da jeg foreslog det til kommunen sagde de bare, at det jo ikke er en gavebod. Og så foreslog de, at jeg jo kunne blive guide i Sunny Beach. I en alder af 37 år ...

Efter narkosen: Nu skal du lære at stå tidligt op

Det blev starten på et årelangt forløb, hvor Hanne Frederiksen har ventet på at blive afklaret af kommunen.

- Jeg var nærmest lige vågnet fra narkosen efter min operation for albuen, da jeg blev ringet op af jobcentret. Jeg skulle sendes på et kursus i Sydhavnen for at lære at stå op om morgenen. Det var simpelthen så ydmygende. Helt ærligt, jeg har arbejdet hele mit liv, og plejede at stå op klokken halv 6 hver dag. Det var jo ikke det, der var mit problem, men at jeg havde så store smerter, at jeg ikke engang kunne få mine sko på.

I mellemtiden er hendes tilstand blevet værre, smerterne har spredt sig og er blevet kroniske, og hun oplever ind imellem lammelser i kroppen. Alene det at tage et bad er forbundet med så stor en belastning, at hun føler det som at have løbet en maraton, beskriver hun.

En begravelse eller fødselsdag koster en uge i sengen

En speciallæge på en smerteklinik diagnosticerede i oktober 2012 Hanne Frederiksen med et kronisk overbelastningssyndrom i muskler og ledbånd, der giver funktionstab, muskelsvækkelse og periodisk føleforstyrrelse.

"Alle behandlinger har været forsøgt uden væsentlig effekt på symptomer," står der i journalen.

Som det ofte ses hos smertepatienter, er Hanne Frederiksens søvn, koncentration og hukommelse også påvirket.

- Det er skræmmende at blive konfronteret med. I mit tidligere arbejde holdt jeg foredrag for et rum fyldt med mennesker. Nu kan jeg ikke engang holde til at være med til et møde. Når mange snakker, går det ind i min hjerne som støj fra en vinkelsliber, fortæller Hanne Frederiksen, der siden hun blev syg også har opgivet tanken om at få mand og børn.

Hun deltager sjældent i noget socialt, da det ofte resulterer i, at hun må tilbringe en hel uge i sengen bagefter - for eksempel da hun for nyligt var til en begravelse.

Skånebehov fik praktiksted til at springe fra

Københavns Kommune sendte Hanne Frederiksen i arbejdsprøvning for første gang i november 2012 på et værksted hos Plan & Handling, som er en privat aktør.

Egentlig var der lavet en aftale om virksomhedspraktik hos Chaufførernes Fagforening, "men ved nærmere overvejelser kunne virksomheden ikke imødekomme de skånebehov, som Hanne har", fremgår det af rapporten om forløbet.

Plan & Handling vurderede på baggrund af arbejdsprøvningen, at Hanne Frederiksen havde ressourcer, der kunne bruges på arbejdsmarkedet - blandt andet var hun mødestabil og havde en "stærk arbejdsidentitet".

Men hendes tilstand krævede massive skånehensyn, og hun var nødt til ofte at lægge sig ned og hvile. Hendes arbejdsevne blev vurderet til at ligge på halvanden times effektiv arbejdstid om ugen i starten af perioden, og faldt til mellem 45 minutter og en time i slutningen.

Set i lyset af dette "er det vores vurdering, at Hannes arbejdsevne og funktionsniveau er markant nedsat, og det ses vanskeligt at pege på realistiske jobområder inden for det brede arbejdsmarked, selv med støtte fra handikap kompenserende ordninger," konkluderede Plan & Handling i rapporten.

Læger: Hun kommer aldrig ud på arbejdsmarkedet

Den konklusion var kommunen dog ikke enig i.

Så Hanne Frederiksen blev sendt til flere vurderinger - blandt andet ved en psykiater og en psykolog. Begge kom frem til, at hun ikke fejlede noget psykisk, ud over reaktioner på de kroniske smerter og bekymring for fremtiden.

"Må igen fastholde at som hun aktuelt fremtræder vil hun næppe kunne finde nogen former for beskæftigelse for noget erhverv," skrev en speciallæge i neurologi i starten af 2013, og flere andre læger konkluderede det samme.

"Samlet set er tilstanden stationær og alle behandlingsmuligheder er varigt udtømt.
Funktionsniveauet er varigt nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv. Den rest af
funktion, patienten har tilbage går fuldt og helt til at opretholde og få sammenhæng i en
hverdag på et meget lavt niveau. Af samme årsag er Hanne Frederiksen tilkendt hjemmehjælp til rengøring, indkøbsordning og håndtering af tøjvask," skrev hendes egen læge i 2013 til kommunen.

"Endelig er det min vurdering, at såfremt man sætter Hanne Frederiksen under yderligere pres i form af en gentaget arbejdsprøvning, vil det kunne forværre hendes tilstand yderligere”, tilføjede han.

"Jeg havde ikke kræfter til at kæmpe den kamp også"

I 2013 søgte Hanne Frederiksen om at få tilkendt et fleksjob. Det afslog kommunen imidlertid med begrundelsen, at det ikke var realistisk, når hendes arbejdsevne kun var på omkring 45 minutter til halvanden time om ugen. Førtidspension var heller ikke en mulighed.

Til gengæld ville kommunen mod lægernes anbefaling sende hende i ressourceforløb for at få testet hendes arbejdsevne endnu engang.

I januar 2014 stødte endnu et problem til. Hanne Frederiksen fik opereret øjenlågene for at afhjælpe problemer med hovedpine - men operationen gik galt, og Hanne Frederiksens tårekanaler blev beskadiget, så hun siden har lidt af stærke smerter i øjnene, lysfølsomhed og problemer med at læse og se klart.

- Jeg førte ikke en sag mod øjenlægen. Jeg tænkte, at det ikke ville nytte noget, og jeg havde ikke kræfter til at kæmpe den kamp også, siger Hanne Frederiksen til Avisen.dk.

Skaden på tårekanalerne kunne ikke genoprettes ved en ny operation. I journalen fra Hanne Frederiksens egen øjenlæge beskrives tilstanden som "stationær, varig og alle rationelle behandlingsmuligheder er udtømte".

Lærte 85-årig om nettet fra sengen

Københavns Kommune havde dog ikke opgivet at finde en virksomhed, der kunne arbejdsprøve Hanne Frederiksen, så hun var fortsat på ressourceydelse - et beløb på samme niveau som kontanthjælpen.

Det lykkedes for den private aktør Plan & Handling at lave en aftale med et ældrecenter om en arbejdsprøvning, der tog hensyn til Hanne Frederiksens skånebehov for både krop og øjne. Fra februar til maj 2015 var hun i sengeliggende praktik på centret, hvor hun skulle undervise ældre i at bruge computere.

- I starten var det meningen, at jeg skulle sidde op i en time, men det gik hurtigt galt. Så i stedet skulle jeg ligge på en briks, som blev trukket helt hen til den person, jeg skulle lære noget. Så lå jeg der og forklarede en 85-årig, hvordan hun for eksempel skulle komme på Internettet og åbne et skriveprogram, fortæller Hanne Frederiksen, og undrestreger, at både de ældre borgere og de ansatte på ældrecentret var søde og hjælpsomme.

Morfin for at klare arbejdsprøvningen

I den private aktørs rapport over arbejdsprøvningen har ældrecentrets ansatte beskrevet Hanne Frederiksen som "stabil, positiv og motiveret", men hendes arbejdsevne var endnu dårligere nu end under første arbejdsprøvning to år tidligere.

"Generelt var det mærkbart, at Hanne Vibeke Frederiksens helbredstilstand blev forværret under forløbet", fremgår det af rapporten.

Af samme grund var Hanne Frederiksen nødt til at tage stærk gigtmedicin og morfin for at kunne gennemføre arbejdsprøvningen, ligesom hun også var nødt til at få bevilget ekstra hjemmehjælp i perioden.

20 minutter om ugen

"Under praktikken formåede Hanne Vibeke Frederiksen at arbejde i 2 timer ugentligt, hvilket vurderes at svare til max. 35 minutters effektiv arbejdsindsats om ugen ved opstarten af praktikken. Dette faldt til ca. 20 minutters ugentligt effektivitet i slutningen af forløbet pga. stigende helbredsproblemer i takt med, at Hanne Vibeke Frederiksens helbred blev belastet af deltagelse i praktikforløbet", står der i rapporten om arbejdsprøvningen.

"Det skal i den forbindelse holdes in mente, at selv dette lave timetal medførte en forværring af Hanne Vibeke Frederiksens helbred, ligesom der var tale om en særligt tilrettelagt funktion, hvor hun, bogstaveligt talt, udførte sine opgaver 100 % liggende. Set i det lys synes det ikke realistisk for en given arbejdsgiver at indfri Hanne Vibeke Frederiksens skånehensyn. (...) Det synes på ingen måder realistisk for Hanne Vibeke Frederiksen at vende tilbage til sit tidligere virke inden for økonomisk rådgivning eller vende tilbage til andre erhverv på det brede arbejdsmarked", lyder konklusionen.

Ingen penge - men stadig strandet i systemet

Efter Hanne Frederiksen afsluttede sin sengeliggende praktik 8. maj, har hendes sag mere eller mindre stået stille.

På trods af arbejdsprøvningens resultat vil Københavns Kommune lave en ny funktionsevnevurdering af hende, og har bedt om udtalelser fra hendes øjenlæge og hjemmehjælpsfirma.

Til gengæld er hun blevet tilkendt invalidpension fra den private forsikring, hun tegnede, mens hun var på arbejdsmarkedet, så nu bliver hun ikke længere forsørget af kommunen. Alligevel er hun stadig i systemet og skal stå til rådighed for nye forløb og vurderinger fra kommunen - hvis man "melder sig ud" af systemet bliver det nemlig registreret som en raskmelding, og det frygter hun, kan blive brugt imod hende.

- Jeg vil bare så gerne have en afklaring. Før kunne jeg i det mindste lidt. Jeg føler, at jeg har mistet alt kraft i kroppen af det her forløb. Jeg har ikke noget liv tilbage, siger Hanne Frederiksen.

Kommunen: Det er vores pligt at arbejdsprøve

Københavns Kommune kan ikke kommentere på personsager.

- Men helt generelt er reglerne i dag sådan, at hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, er kommunerne i udgangspunktet forpligtiget til at foretage en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne for at sikre borgeren den rette indsats og støtte mod arbejdsmarkedet. Det betyder, at kommunen også vurderer, om borgeren eventuelt er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, lyder det skriftlige svar fra Inger Suppli, som er kontorchef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

- I tilfælde hvor kommunen vurderer, at det er helt åbenlyst, at borgeren har en meget lille arbejdsevne, og at denne ikke kan udvikles, vurderer kommunen om borgeren er omfattet af undtagelsesreglerne og derfor ikke skal arbejdsprøves. Men ellers er kommunen forpligtet til at foretage en vurdering af arbejdsevnen, fortsætter hun.