Metal Nordsjælland har politianmeldt sagsbehandlere i Halsnæs og Helsingør kommuner for overtrædelse af straffelovens paragraf 146 om uretfærdighed i behandlingen og afgørelsen af to sager om sygedagpenge og revalidering. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Halsnæs Kommune og Helsingør Kommune fratager ifølge fagforeningen sygemeldte borgere retten til fortsatte sygedagpenge på et retsstridigt vurderingsgrundlag. Metal Nordsjælland har derfor politianmeldt de pågældende sagsbehandlere - to i hver kommune - der er ansvarlige for afgørelserne.
Om det usædvanlige skridt at politianmelde de kommunale medarbejdere siger socialretlig konsulent i Metal Nordsjælland Thio Tyroll:
- Vi har kun én gang tidligere, i Helsingør, indgivet politianmeldelse i en tilsvarende sag, men dette er så graverende, at vi ikke kan lade det passere, så derfor har fagforeningens bestyrelsen truffet beslutningen om politianmeldelse. Metal Nordsjælland oplever en alarmerende udvikling i de kommunale forvaltningsmyndigheders tilsidesættelse af borgernes normerede krav på retfærdighed og retssikkerhed i forvaltningen.
I Halsnæs Kommune er man uforstående og forundrede over politianmeldelsen mod kommunens medarbejdere.
- Vi kan konstatere, at Dansk Metal ikke er enige i den afgørelse, vi har truffet, og derfor har Dansk Metal klaget til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal nu vurdere, om afgørelsen er korrekt. Det er den helt normale procedure i den slags sager. Derfor er vi naturligvis meget forundrede over, at Dansk Metal samtidig har valgt at politianmelde konkrete medarbejdere på baggrund af en administrativ afgørelse. Det er usædvanligt, og vi vurderer slet ikke, at der er grundlag for det, udtaler Chef for Borgerservice og Beskæftigelse Pernille Kjeldgård til Frederiksborg Amts Avis.
Politianmeldelserne er indgivet mod en teamleder og en beskæftigelsesrådgiver i Halsnæs Kommune og mod en fagkonsulent og en socialrådgiver i Helsingør Kommune.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.