Folk, der har fået smadret deres liv og førlighed i en ulykke, føler sig langt fra altid godt behandlet af kommunen.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 omtaler. Undersøgelsen er foretaget af Ulykkespatientforeningen blandt 259 medlemmer. De 259 er alle i den i den arbejdsdygtige alder, og de har alle et fysisk handicap som følge af en ulykke.
I undersøgelsen er de blevet bedt om at sætte tal på kommunernes behandling af ulykkespatienter. Over halvdelen - 54 procent - uddeler en meget lav karakter. Blot 17 procent har et tilfredsstillende indtryk af kommunens behandling.
De adspurgte er desuden kritiske over for kommunernes måde at kommunikere på. Kommunernes regler om fysisk fremmøde får også tæsk.
- Undersøgelsen peger på, at der er nogle misforhold i oplevelsen af service, siger Jesper Dammeyer, lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og forsker i handicappsykologi, til Ugebrevet A4.
- Det er jo ikke, fordi der ikke bliver brugt offentlige ressourcer, men der er brug for mere
viden om, hvordan man bruger ressourcerne. Det er komplekst, og det handler både om, at mennesker er forskellige, og at den faglige viden i nogle kommuner halter, siger Jesper Dammeyer videre.
I undersøgelsen fra Ulykkespatientforeningen ytrer en fjerdedel, at kommunens krav om et fysisk fremmøde har forværret deres symptomer.
Særligt den del giver anledning til at tænke en ekstra gang over, hvordan man møder borgeren, mener Helle Linnet, formand for Socialchefforeningen og direktør for området social og arbejdsmarked i Vordingborg Kommune.
- Det er utrolig vigtigt, at borgeren bliver hørt, forstået og hjulpet med henblik på de ressourcer, de har, siger Helle Linnet til Ugebrevet A4.
Når ulykkespatienterne i undersøgelsen føler sig ringe behandlet af sagsbehandlere, er det et tegn på for meget kassetænkning i det kommunale system og for lidt individuel sagsbehandling, mener formanden for Ulykkespatientforeningen Janus Tarp.
- Man bliver nødt til at ændre på procedurerne i forhold til, hvad der gøres i dag. For det er ikke godt nok, siger Janus Tarp til Ugebrevet A4.