En ulykke kan have store helbredsmæssige omkostninger, hvis man må leve et liv som fysisk handicappet. Men det kan også få store omkostninger for ens arbejdsliv - både socialt med kolleger og fysisk på arbejdspladsen.
I en ny undersøgelse af Ulykkespatientforeningen har 287 medlemmer svaret på spørgsmål om, hvad deres handicap betyder for hverdagen på jobbet.
Knap halvdelen af de adspurgte har meldt fra til et fagligt eller socialt arrangement med kollegerne, fordi de fysiske omstændigheder ikke har været til, at de kunne være med.
Desuden oplever 25 procent, at der er fysiske forhindringer på deres arbejdsplads. Det kan være problemer, som at medarbejdere med et handicap ikke kan nå den øverste hylde med papirer, en kantine i kælderen uden elevator eller en stol og bord, der ikke passer til behovet.
Og 21,1 procent har svært ved at komme til og fra arbejde.
Det bør ikke være et problem at have handicappede på arbejdspladsen, mener socialrådgiver i Ulykkespatientforeningen, Bente Elton Rasmussen:
- Det er ikke godt nok, og det er for høje tal, fordi det ikke behøver at være et problem for dem. Jeg taler tit med folk om, at det er vigtigt at få sat ord på, hvad det er for udfordringer, de har, siger Bente Elton Rasmussen.
Med sin stilling som socialrådgiver er Bente Elton Rasmussen ofte i direkte kontakt med foreningens medlemmer.
Større viden hjælper
Når jobbet er sikret, kan en handicappet få tildelt særlige kompensationsordninger. Det kan være løntilskud, personlig assistance, særlige hjælpemidler til arbejdet, arbejdspladsindretning og mentorordning.
Men to ud af tre danske virksomheder kender ikke til kompensationsordninger for handicappede, viser en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening. 65 procent af de danske virksomheder mener, at viden om støtteordninger er afgørende, når man skal ansætte en borger med handicap.
Det er en udfordring, at virksomhederne mangler viden om, hvad det indebærer at have en medarbejder med handicap, peger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Maria Bille Høeg derfor på.
- Hvis virksomheden og medarbejderne kender til handicappet fra start og ved, hvad der skal til for at indrette arbejdspladsen, så vil det give virksomheden og medarbejderne en tryghed og sikre en bedre inklusion, siger Maria Bille Høeg.
Føler sig i vejen
Man kan i visse situationer som handicappet føle sig besværlig, når man starter på et nyt arbejde, hvor kolleger pludseligt skal tage særlige hensyn til de behov, man har. Det afspejler undersøgelsen, peger Bente Elton Rasmussen på og hentyder til de 48 procent, der har meldt fra til arrangementer med kolleger.
- En kollega, der er gående og har fuld førlighed, tænker ikke nødvendigvis på, at det er noget bøvl, at en stak papirer ligger ovenpå et skab, eller at der er et trin op eller ned til en café, siger Bente Elton Rasmussen.
- Man kan opleve som handicappet, at man føler sig i vejen for de andre. Og det kan få dem til at afholde sig fra at deltage i arrangementer, tilføjer hun.
Skal selv tage initiativ
Maria Bille Høeg mener samtidig, at de gængse problemer - både hvad angår sociale, faglige og fysiske behov - bør kunne løses, hvis den enkelte handicappede er bedre til at fortælle om sin situation allerede ved ansættelsessamtalen.
Vil virksomheder sortere den handicappede fra i rekrutteringsprocessen, hvis handicappet er for besværligt og omstændigt, og flere ting skal ændres i virksomheden?
- Nogle virksomheder kan have forestillinger om, at det er besværligt at have en handicappet ansat. Derfor gælder det om at få det frem fra begyndelsen, siger Maria Bille Høeg.
Dansk Arbejdsgiverforening foreslår, at den handicappede fra første samtale kan fremvise et kompensationsbevis med den mentorordning, eller de hjælpemidler man måtte have brug for:
- Så kan man netop tale om kompetencer, jobbet og alt det andet, der er vigtigt, når man skal vurdere en kandidats kvalifikationer til et arbejde, siger Maria Bille Høeg.