Meningitisdødsfald, underbemanding og alt for lange svartider. Det er blot et par eksempler på den bunke af møgsager, der det seneste år er regnet ned over Region Hovedstadens Akuttelefon 1813.
Senest bad regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i mandags 1813s ledelse om en redegørelse efter, at DR afslørede, hvordan man udadtil fastslog, at vagtplaner var helt på plads, mens man på mail bad et vikarbureau om at rekruttere lægevikarer "under radaren".
Og nu er det så igen en mail, der får kritikken til at hagle ned over 1813. I mailen, som DR er i besiddelse af, rundsender en sektionsleder hos 1813 personfølsomme oplysninger på en patient til mere end 70 sundhedspersoner fordelt på en rækker hospitaler i Region Hovedstaden. Og det er ulovligt lyder det samstemmende fra to eksperter i sundhedsjura, der har set mailen.
- Jeg kan ikke se den saglige grund til at videregive navnet på patienten til så mange sundhedspersoner. Efter min opfattelse er det helt klart ikke lovligt at dele en patients navn, siger professor i sundhedsret på Københavns Universitet, Mette Hartlev til DR P4 København.
Det er en holdning, som lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet, Kent Kristensen, er enig i.
- Han krænker den ret til fortrolighed, man har som patient. Samtidig hænger han patienten ud, selvom der er tale om en patient, som har ret til at klage, siger Kent Kristensen til DR P4 København.
Det var en forespørgsel fra Sundhedsdatastyrelsen i forbindelse med en patientklage, der den 19. januar fik sektionslederen til at sende brevet rundt i en fællesmail.
- Brevet (fra Sundhedsdatastyrelsen red.) er usmageligt, og vi bør efter min mening reagere, skriver sektionslederen til kollegerne og vedhæfter brevet fra Sundhedsdatastyrelsen, der blandt andet indeholder navnet på den patient, der klager.
I brevet har sektionslederen forsøgt at sløre patientens navn, men det er ikke lykkedes. Ifølge Kent Kristensen burde en leder i den position vide bedre, hvilket han mener, at den mislykkede overstregning er et tegn på.
- Han skriver på vegne af Region Hovedstaden som myndighedsperson, og han må ikke give kritik af en anden myndighed, når Sundhedsdatastyrelsen helt berettiget undersøger en klage. Det falder helt uden for hans beføjelser, siger Kent Kristensen til DR P4 København.
Ifølge professor Mette Hartlev kan sektionslederen blive straffet, hvis myndighederne vælger at gå ind i sagen.
- Dels kan der blive tale om en bødestraf og derudover, alt efter omstændighederne, kan han også have brudt den pligt i autorisationsloven, hvor sundhedspersoner skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed, siger hun til DR P4 København.
DR ville gerne have interviewet Region Hovedstadens Akutberedskab, men ledelsen har ikke ønsket at stille op. De skriver dog følgende i en mail til DR P4 København:
- I den konkrete sag er der sket et brud på Persondataloven. Det må ikke ske, og det beklager vi. Vi har indskærpet reglerne over for den pågældende medarbejder.
- Vi har bedt den pågældende medarbejder om en redegørelse for forløbet. Vi forstår på redegørelsen, at overlægerådet i Region Hovedstaden igennem længere tid har drøftet samarbejdet mellem sundhedsmyndighederne og læger. Mailen skal ses i lyset af dette.
- Vi har taget kontakt til den pågældende borger og Sundhedsdatastyrelsen for at beklage og redegøre for forløbet, står der i mailen til DR P4 København.
Hos Datatilsynet vil man ikke udtale sig om den konkrete sag, men oplyser, at når man behandler - herunder videregiver - personoplysninger, skal der altid være et retligt grundlag for behandlingen.
Herudover gælder der overordnede krav om f.eks. saglighed og proportionalitet. Det betyder bl.a., at man kun må behandle de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde det formål, man forfølger, lyder det.