En tidsbank, hvor man kan arbejde mere i nogle perioder af sit liv mod til gengæld at arbejde mindre i andre perioder, kan være løsningen på danskernes problemer med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.
Op mod halvdelen - 46 procent - af lønmodtagerne siger i en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, at de ville gøre brug af en tidsbank.
Ideen får de varmeste anbefalinger fra Finansforbundet, der som det første og eneste forbund har fået indført en tidsbank i sine overenskomster.
- For 30 år siden var vi enormt optagede af økonomi som det afgørende for, om man var lykkedes i tilværelsen. Nu er vi nået dertil, hvor det er tid, der er det væsentligste, siger forbundets formand, Kent Petersen.
Finansforbundets medlemmer samler mer- og overarbejde plus omsorgsdage og ekstra ferie op i timebanken. Når saldoen når op på, hvad der svarer til tre måneders arbejde, kan de selv bestemme, om de vil have pengene udbetalt eller bruge til dem afspadsering, ferie eller en orlovsperiode.
Men en tidsbank er ikke det, der giver fleksibilitet og letter tilværelsen for de pressede børnefamilier i dagligdagen, påpeger Helle Holt, arbejdslivsforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Og i virkeligheden er det måske heller ikke en tidsbank, en stor del lønmodtagerne ønsker, men bare mere kontrol over deres arbejdstid, mener hun.
- Det kan være svært at se, hvordan en tidsbank kan hjælpe i en presset hverdag. Men svarene er vel udtryk for, at man er i en situation, hvor man siger: 'Lige nu kan jeg i hvert fald ikke få det til at fungere, så jeg ville gerne arbejde mindre nu og så forhåbentlig mere på et andet tidspunkt af mit liv'. Lønmodtagere vil gerne have mere indflydelse på deres arbejdstid, siger Helle Holt.
Hun peger på, at Københavns Kommune nu prøver at imødekomme ønsket med individuelt tillrettelagt arbejdstid og er spændt på, om det lykkes.
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har enstemmigt vedtaget et forslag om fleksibel arbejdstid, som var baseret på et pilotprojekt, hvor sygeplejersker og sosu'er i en udvalgt enhed i kommunen har kunnet gå op og ned i tid efter behov.
Nu skal der gang i yderligere to projekter i kommunen, og går de også godt, blive fleksibel arbejdstid udbredt til alle 45.000 ansatte i Københavns Kommune, som er landets største arbejdsplads.
- Idéen er en årlig tidsforhandling på samme måde som lønforhandling, hvor man inden for gældende budget og overenskomster kan forhandle sig frem til en arbejdstid, der passer begge parter. Det er ikke en medarbejderrettighed at få sine ønsker opfyldt, men vi skulle gerne så tæt på som muligt, siger sundheds- og omsorgsminister Ninna Thomsen (SF), som står bag forslaget.