Flere fagforeninger klager over mange raskmeldinger i kommunerne. KRIFA får medhold i mere end halvdelen.
Din læge siger, at du er syg og ikke kan arbejde fuld tid, men din kommune siger, du er rask og bare kan melde dig klar på jobcentret.
Den melding fik maleren Jesper Asserbo Rasmussen fra Djursland. Han har været sygemeldt de sidste fem år med en gigtsygdom, som har gjort, at han kun har kunnet arbejde 17 timer om ugen. Men nu har Syddjurs Kommune valgt at raskmelde ham.
- Jeg har gået til kontroller på hospitalet og har fået en masse medicin. Men ud af det blå, så er jeg faktisk blevet raskmeldt, siger Jesper Asserbo Rasmussen til DR Østjylland.
Det betyder, at Jesper Asserbo Rasmussen ikke længere får suppleret sin indkomst op til 37 timers løn. Kassen er lukket med den begrundelse, at han ikke længere er "uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand", og dermed mister han 7.000 kroner netto om måneden.
Det er hans fagforening KRIFA ikke enig i og har derfor hjulpet ham med at klage. Sidste år klagede KRIFA ifølge DR Østjylland til Ankestyrelsen i 59 lignende sager. I 33 af sagerne vandt KRIFA, mens kommunerne fik ret i 26 af sagerne.
Hos fagforeningen 3F har én enkelt 3F-afdeling i Østjylland i løbet af det seneste år anket op imod 100 afgørelser, hvor kommuner erklærer borgere raske, mens borgerne selv - og deres læger - mener, at de er for syge til at arbejde.
Det oplyser næstformand hos 3F Rymarken i Aarhus Lone Skov Hansen.
De mange klagesager, som kommunerne taber, er ikke godt nok og et udtryk for fejlvurderinger fra kommunernes side, mener Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.
- Kommunerne er nødt til at vurdere det her ordentligt. Derfor er vi nødt til at sige til kommunerne, at det er rigtig mange sager, de taber, og det er de simpelthen nødt til at gøre bedre, siger Leif Lahn Jensen.
Hiv og sving
Det bør dog være lægerne, der afgør, om man er rask nok til at arbejde, mener Søren Fibiger Olesen, formand for KRIFA.
- Det må være lægerne, der er de bedste til at vurdere helbredet på en person og dermed også, hvor stor arbejdsevnen er hos den enkelte, siger han.
Jesper Asserbo Rasmussen selv synes, at 17 timer er det maksimale, han kan arbejde med sin sygdom.
- Det går med hiv og sving. Tit lægger jeg mig til at sove, når jeg kommer hjem. Og jeg føler ikke, at jeg kan være der for min søn, steddatter og kone. Det tager virkeligt mange af mine kræfter, siger han.
Lytter til lægerne
Erhvervs- og beskæftigelseschefen i Syddjurs Kommune Mette Vestergaard Byskov vil ikke udtale sig om Jesper Asserbo Rasmussens sag. Hun siger dog, at kommunen lytter til lægerne, de får bare ikke det sidste ord:
- Det er ikke sådan, at lægens vurdering står alene. Der indgår mange forskellige vurderinger i forhold til de her forløb. Dels det vi vurderer i forhold til praktikker, og det vi observerer i samtaler, som vores egne lægekonsulenter og rehabiliteringsteam vurderer.
Mette Vestergaard Byskov mener godt, at man kan arbejde på fuld tid, selv om man er for syg til nogle jobs.
- Hvis man kan varetage 17 timer om ugen inden for et bestemt fag, så ville man godt kunne varetage et fuldtidsjob indenfor et andet fag. Det kunne for eksempel være et mindre belastende job på et kontor eller lignende, siger hun.
Urealistisk
Jesper Asserbo Rasmussen mener dog ikke, en 37 timers arbejdsuge er realistisk for ham. Det samme mente Syddjurs Kommunes egen jobkonsulent i 2016, hvor der efter et praktikforløb, hvor man eksperimenterede med arbejdstiden, blev konkluderet:
"Det menes realistisk, at Jesper, såfremt hans skånehensyn er opfyldt, vil kunne arbejde cirka 17,5 til 19,5 timer pr uge".
KRIFA's formand Søren Fibiger Olesen har kendskab til mange, som ender i samme situation som Jesper Asserbo Rasmussen. Det skyldes ifølge ham en uklar lovgivning.
- Det er nødvendigt, at politikerne kigger på de her ordninger endnu engang for at få klare regler, så personer ikke skal kastes ud i det her umenneskelige race, som det er, siger Søren Fibiger Olesen.
Leif Lahn Jensen tror dog ikke, det er lovgivningen men kommunernes vurdering, der ofte er forkert. Men han er åben over for en præcisering i lovgivningen, hvis begge parter har et ønske om det.
Må sælge huset
Hvis ikke fagforeningen får held med klagen, så frygter Jesper Asserbo Rasmussen for fremtiden.
- Så skal jeg nok sælge mit hus, som jeg købte, da jeg lige var udlært for 20 år siden og har gjort meget for at sætte i stand. Det bliver nok enden på det, desværre, siger han.
Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere den pågældende sag eller de sager, hvor KRIFA har fået medhold i deres klager til Ankestyrelsen.