Det kunne skade daværende justitsminister Morten Bødskov (S) og Justitsministeriet, at en embedsmand i Justitsministeriet borede i, hvorvidt Københavns Politi ulovligt havde forhindret fredelige aktivister i at demonstrere under et kinesisk statsbesøg i juni 2013, forklarede en afdelingschef i Rigspolitiet, og derfor skulle hun stoppe "sin egen lille private efterforskning."
Det viser dokumenter fra Justitsministeriet og Rigspolitiet, som Radio24syv har fået adgang til at se.
Daværende justitsminister Morten Bødskov blev i sommeren 2013 mødt med skepsis og kritik, efter at Kina-kritiske aktivister for andet år i træk hævdede, at Københavns Politi i strid med grundloven havde forhindret dem i at demonstrere frit, for eksempel ved at vise bannere, t-shirts eller flag med støtte til Tibet.
I et år havde Københavns Politi og Justitsministeriet afvist påstandene, men nu stillede medlemmer af Folketinget igen en række kritiske spørgsmål på baggrund af besøget fra den kinesiske toppolitiker Yu Zhengsheng i begyndelsen af juni 2013. Justitsministeriet bad derfor politiets øverste myndighed, Rigspolitiet, om at skaffe de nødvendige svar fra Københavns Politi - blandt andet om episoder, hvor aktivister havde sagt, at de var blevet nægtet at demonstrere frit.
Den 16. juli 2013 modtog Justitsministeriet et udkast fra Rigspolitiet på de svar, som politiet mente skulle videregives til Folketinget, og en embedsmand i Justitsministeriets politikontor, der skulle behandle sagen, begyndte nu at spørge yderligere ind til forløbet.
Hun bad den 17. juli 2013 Rigspolitiet skaffe et svar på, om politiet kendte til "andre episoder", hvor der var "uenighed mellem politiet og demonstranter" og Rigspolitiet måtte 12 dage senere - den 29. juli 2013 - overfor Justitsministeriet erkende, at to kvinder havde klaget over, at de under det kinesiske besøg på Christiansborg den 6. juni 2013 var blevet ført væk fra stedet med magt og med den begrundelse, at de bar t-shirts med tibetanske flag.
Københavns Politi hævdede derimod, at politifolk intet havde gjort de to kvinder, ud over at sikre deres identitet. Og den store forskel på det, aktivisterne havde sagt om forløbet, og det, som Københavns Politi havde oplyst i de officielle svar, fik embedsmanden i Justitsministeriet til at stille nye spørgsmål.
Hendes nye spørgsmål vakte nu imidlertid bekymring internt i Rigspolitiet, hvor en sagsbehandler den 30. juli 2013 henvendte sig på mail til afdelingschef Troels Jensen i Rigspolitiet og fortalte, at den pågældende embedsmænd fra Justitsministeriet nu for anden gang ønskede at få "uddybet" Københavns Politis påstande om, at betjente intet havde gjort for at forhindre de to kvindelige aktivister i at vise deres Tibet-trøjer.
Sagsbehandleren i Rigspolitiet, en specialkonsulent, medgav i en mail til afdelingschef Troels Jensen, at "der er ret stor diskrepans mellem udlægningen i klagerne og og i det Københavns Politi havde registreret," men sagsbehandleren ønskede, at Folketinget alene fik den version, der kom fra politiet og hvoraf det fremgik, at politiet ikke havde fjernet demonstranterne.
En halv time senere, den 30. juli klokken 11.29, svarede afdelingschef Troels Jensen sin kollega i Rigspolitiet:
"Kan du ikke prøve at forklare hende (embedsmanden i Justitsministeriet, red.) at hun nu må stoppe sin egen lille private efterforskning? Det er ikke godt at rode ministeren/ministeriet ind i detaljer, der i løbet af behandlingen af klagesagerne kan vise sig ikke at være helt korrekt/præcise."
Det lykkedes for Troels Jensen og Rigspolitiet at få stoppet embedsmanden i Justitsministeriet, for 18 minutter efter - klokken 11.47 - svarede sagsbehandleren i Rigspolitiet, at hun havde talt med embedsmanden i Justitsministeriet og at de havde indgået et "kompromis," der betød, at Folketinget kun fik politiets officielle forklaring, hvoraf det fremgik, at politiet ikke havde forhindret de to kvinder i at vise den kinesiske delegation deres Tibet-trøjer.
Hvis det ikke var lykkedes at indgå et kompromis, var afdelingschef Troels Jensen dog selv klar til at tage en snak med embedsmanden i Justitsministeriet.
"Hvis det bliver nødvendigt, bistår jeg gerne med at forklare hende (venligt naturligvis ...) at festen stopper hér," skrev han i en mail sendt den 30. juli 2013, klokken 11.50.
Da Morten Bødskov under et samråd i retsudvalget d. 22. august 2013 skulle udspørges, var klagesagerne fra Christiansborg dog helt udeladt. Bødskov sagde nu blot, "at vi kan være enige om, at den nærmere beskrivelse af disse episoder bør finde sted i de respektive klageorganer og ikke i Retsudvalget."
Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, mener, at forløbet er en klokkeklar overtrædelse af embedsværkets regler.
"Det er i strid med de regler, der gælder for embedsmænd. Især når det handler om oplysninger, der skal videre til Folketinget og ministeren, så er der pligt til at sørge for, at alle relevante informationer kommer frem, for ellers kan man ikke give et dækkende og korrekt svar til Folketinget," siger til han til Radio24syv.
Enhedslistens Pernille Skipper, der indkaldte til samråd i sagen og stillede kritiske spørgsmål i sommeren 2013, er rystet over, at politisystemet på den måde har lukket ned for embedsmanden i Justitsministeriet, der helt naturligt har undret sig over forløbet.
"Det siger mig, at alle der har været i nærheden af denne her sag, både i Justitsministeriet og Rigspolitiet, har vidst, at noget var helt galt. Det er virkelig bekymrende, at man alligevel fra politiets side kan formå at lukke sagen ned, og de har jo tydeligvis også vidst, at den var helt galt, eftersom de er bekymrede for, om ministeren er involveret. Det er jo kun noget, som en embedsmand ville være, hvis man godt ved, at der ikke er helt rent mel i posen," siger hun til Radio24syv.
Det har ikke været muligt for Radio24syv at få en kommentar fra embedsmanden i Justitsministeriet, og hos Rigspolitiet er man ikke vendt tilbage på Radio24syvs forespørgsler om en kommentar til sagen fra afdelingschef Troels Jensen.