Sygeplejersker, politibetjente, lærere og pædagoger er mere udsat for psykiske belastninger i deres arbejde end andre, skriver Ugebrevet A4.
Det skyldes ikke kun, at de arbejder tæt med andre mennesker. Eksperter kritiserer den offentlige styreform for at være for kontrollerende, bureaukratisk og ikke give de ansatte mulighed for at træffe egne beslutninger.
Større risiko for stress
En ny undersøgelse fra centrum-venstre-tænketanken Cevea fastslår, at ansatte i de såkaldte relationsfag som pædagoger, lærere, fængselsbetjente og ansatte i sundhedssektoren i højere grad føler sig blandt andet udslidte, frustrerede og oplever dårligere helbred. Og de har større risiko for stress sammenlignet med ansatte i andre fag.
Analysen bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse fra 2012 om arbejdsmiljø foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I datasættet indgår en lang række fag, og Cevea har sammenlignet arbejdsmiljøet for ansatte i relationsfag med arbejdsmiljøet for ansatte i andre fag.
Ansatte, der arbejder med at skabe relationer til andre mennesker, befinder sig oftest i den offentlige sektor. Og selvom selve arbejdet med andre mennesker kan slide psykisk, så peger eksperter på, at styreformen i det offentlige skaber et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
- Det er tydeligt, at det er organiseringen af arbejdet, der gør folk syge og dårlige. De føler ikke, at de har mulighed for at bruge deres faglighed og rent faktisk udfylde den rolle, de nu engang har. Skærer man eksempelvis på sosu-området, er det jo den sociale opgave, der må vige pladsen for den funktionelle opgave. Så er der kun tid til at støvsuge, og ikke til at snakke, siger Frank Skov, der er analysechef i Cevea, til Ugebrevet A4.
Oplever modsatrettede krav
Analysen viser, at de ansatte i relationsfag i højere grad oplever at få modsatrettede krav på arbejdet end ansatte i andre fag. De har endvidere mindre indflydelse på, hvordan og hvornår arbejdsopgaverne skal løses, og så er de mere bekymrede for at blive forflyttet mod deres vilje.
Og når man fratager medarbejdernes muligheder for at træffe selvstændige beslutninger, så går det ud over trivslen, fastslår Thomas Clausen, der er seniorforsker ved at Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
- Indflydelse på arbejdet er en vigtig faktor for trivslen. Og hvis de ansatte ikke får plads til at kunne lade deres faglighed råde på grund af fastsatte regler, så skaber det frustration og dårligt arbejdsmiljø, siger Thomas Clausen til Ugebrevet A4.
Omfattende kontrol og målstyring i det offentlige bunder i en forfejlet styreform, mener
Steen Hildebrandt, der er adjungeret professor i organisations- og ledelsesteori ved CBS.
- Det offentlige har en tællemani. Der skal tælles og jagtes en kortsigtet økonomisk produktivitet. Sygeplejersken, lægen og sosu-assistenten bliver bedømt på, hvor mange patienter, operationer og besøg, de kan nå. Det er klart, at de her konstante præstationsmål er med til at præge hverdagen og give stress, siger han til Ugebrevet A4.
Steen Hildebrandt mener, at det er muligt at gøre det anderledes og foreslår, at man i stedet for at fokusere på de korte resultatorienterede og økonomiske mål, målte på andre og mere langsigtede dimensioner som arbejdstilfredsstillelse, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og læring.