Pas på med at gøre stress og psykiske arbejdsmiljøproblemer i det hele taget til et problem, der kun hører hjemme i den offentlige sektor.
Sådan lyder opfordringen fra LO-næstformand Morten Skov i kølvandet på den fokus, der i den seneste tid har været i medierne – senest i Ugebrevet A4 – på stressproblemer i den offentlige sektor.
Berettiget fokus
Morten Skov understreger, at den store fokus på den offentlige sektors arbejdsmiljøproblemer er berettiget og velkommen.
- Mange i den offentlige sektor er udsat for nye politiske vinde, nedskæringer og krav om at levere samme høje kvalitet for færre midler og på mindre tid. Det slider meget på mange at skulle vise omsorg på de grundlag, siger han.
Men der er store psykiske arbejdsmiljøproblemer i den private sektor ifølge de meldinger, som LO-næstformanden får fra medlemsorganisationer på det private område. Og de problemer risikerer at blive nedprioriteret, hvis stress og psykisk arbejdsmiljø alene gjort til et offentligt anliggende.
Gift for fælles løsning
Især fordi arbejdsgiverorganisationen på det private område, DA, er kommet med udmeldinger, der ifølge Morten Skov har som formål at nedtone problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det lægger gift for en fælles løsning på problemerne, mener han.
Blandt andet var arbejdsgiverorganisationen i sidste måned et indlæg i Jyllands-Posten, ’Tre myter om det psykiske arbejdsmiljø’, hvor den fastslog, at vi aldrig har haft bedre arbejdsforhold end nu, og at mistrivsel langt hen ad vejen skyldes problemer i folks privatliv.
- Alle har krav på et godt psykisk arbejdsmiljø, uanset om man er offentlig eller privat sektor. Men jeg synes, den private sektor mangler at hanke op i sig selv og tage den her problemstilling alvorligt. Det skylder virksomhederne både sine ansatte og konkurrenceevnen på lang sigt, siger han.
De private skal løbe stærkt
Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (NFA) har kortlagt de psykiske arbejdsmiljøbelastninger i henholdsvis den offentlige og private sektor. Det er sket i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred 2014’, som er baseret på svar fra cirka 35.000 beskæftigede lønmodtagere.
Her kan man se, hvor skoen trykker på de to forskellige arbejdsmarkeder, og generelt trykker den mest i det offentlige. Men den private sektor repræsenterer ikke en anden planet og følger godt med på de fleste problemfelter, hvis den ikke ligefrem overgår den offentlige sektor.
I forhold til den aktuelle stressdebat er det således bemærkelsesværdigt, at 36 procent af de privat ansatte ofte eller altid har tidsfrister, som er svære at holde. Det er – om end marginalt – flere end de 35 procent offentligt ansatte, der siger det samme.
Men flere privat ansatte – 56 procent – får altid eller ofte støtte og hjælp fra deres nærmeste leder. Det gør til sammenligning 52 procent af offentligt ansatte. Der er også en smule mere anerkendelse i arbejdet i den private sektor end i den offentlige sektor. 80 procent af de privat ansatte føler sig altid eller ofte anerkendt i arbejdet mod 78 procent i den offentlige sektor.
Hvert job, sine problemstillinger
Men en sammenligning mellem de enkelte faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, giver ingen mening, mener arbejdsmiljørådgiver og arbejdslivsforsker Hans Jørgen Limborg fra TeamArbejdsliv, som rådgiver virksomheder om arbejdsmiljøforhold.
- Det er forskellige problematikker, der knytter sig til forskellige områder. Dét at arbejde med mennesker er en problematik, at arbejde med produktion og styring en anden, service en tredje og for eksempel sproglig formidling en fjerde, påpeger han.
Når det er gået galt med det psykiske arbejdsmiljø for offentligt ansatte, som arbejder med mennesker, er årsagen oplagt, mener Hans Jørgen Limborg.
Meningen går tabt
- Her har folk jo en faglighed og et engagement. Men det er de stigende dokumentationskrav og den styringsmodel, der ligger i public management, jo fuldstændig blind overfor. Man har skabt et arbejde , hvor de ansatte mister meningen. Og man kan måske godt holde ud at lave dippedutter uden at synes, at det er verdens mest meningsfyldte arbejde. Men at arbejde på et plejehjem og synes, at man ikke gør arbejdet ordentligt – det er belastende, påpeger han.
Den private sektor har imidlertid sine egne udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, mener Hans Jørgen Limborg. Han bakker derfor Morten Skov op i synspunktet, at det offentliges problemer ikke skal være det private arbejdsmarkeds sovepude .
- Effektiviseringer og tidspres begrundet i konkurrencehensyn giver problemer. Og så er det en udfordring for mange i både industri og byggeriet, at der er et øget krav om at indgå i arbejdsmæssige relationer med kolleger. Noget, som altid har været et grundvilkår i det offentlige, siger han.
Arbejdsgiverne har altid et ansvar
De private arbejdsgiveres forsøg på at affærdige stress-sammenbrud med personlige problemer, fejer Hans Jørgen Limborg af bordet.
- Har man en medarbejder, som er langtidssygemeldt med en stressrelateret sygdom, er årsagen altid en kombination af arbejdet, personligheden og de sociale vilkår, medarbejderen lever under. Altså om vedkommende er skilt eller har syge børn. Som regel kan man klare to af belastningerne, men hvis den tredje kommer oveni, går det galt.
- Men ligegyldigt hvad er virksomhedernes opgave at skabe forhold, så den stressramte kan komme tilbage. Samtidig skal de sørge for, at andre ikke kommer i samme situation. Vi har alle nogle faser i livet og tidspunkter, hvor noget andet brænder på, understreger han.