På bare et enkelt år er antallet af sosu-elever i praktik faldet med hele 26 procent. Til sammenligning er faldet blandt alle erhvervsskoleelever på 3 procent. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.
Mens forklaringen på faldet på mange af erhvervsuddannelserne skal findes i en stor mangel på praktikpladser, er situationen omvendt på Danmarks største erhvervsuddannelse - social- og sundhedsuddannelsen.
Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, har klasselokalerne på sosu-skolerne langt fra været fyldte, og det kan nu ses i praktikpladsstatistikken, hvor hver fjerde elev fra det ene år til det andet er forsvundet.
- Det er et meget markant fald i antallet af elever i praktik på bare et enkelt år, siger Jeppe Rosengård Poulsen, formand for foreningen Danske SOSU-skoler.
Han forklarer, at faldet skyldes flere ting, men at erhvervsuddannelsesreformens øgede krav til optag, som eksempelvis et karakterkrav på 02 i dansk og matematik, har afholdt elever fra en sosu-uddannelse. Derudover er grundforløbet blevet obligatorisk, hvilket ændrer forsørgelsesgrundlaget, så eleverne ikke længere får elevløn, men SU fra starten af uddannelsen.
- Der er en reel risiko for, at vi har tabt mange elever som konsekvens af de øgede krav, og fordi en stor del af dem, som vi tidligere optog på uddannelsen, rent økonomisk ikke længere har råd til at starte på uddannelsen, siger Jeppe Rosengård Poulsen.
Bekymrende udvikling
Udviklingen bekymrer ham.
- Jeg er ikke bekymret for udviklingen i forhold til os som skole og som del af et skolesystem - vi skal nok tilpasse os. Men jeg er bekymret for fagligheden og den kunnen, som vi kan ende med at gå glip af, hvis sosu’erne bliver en mangelvare, som skal erstattes af ufaglært arbejdskraft, siger Jeppe Rosengård Poulsen og uddyber:
- Vi har brugt de sidste 15-20 år på at gøre ufaglærte faglærte med en pæn succes. Det vil være til at græde over, hvis den udvikling pludselig gik i stå.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) mener man ikke, at faldet af sosu-elever i praktik har konsekvenser ude i kommunerne, hvor mange sosu-elever kommer i praktik på blandt andet kommunale plejehjem.
"Som Danske SOSU-skoler peger på, så betyder de højere optagelseskrav til erhvervsuddannelserne, at færre er optaget til sosu-uddannelserne. Det er KL’s vurdering, at det ikke i nævneværdig grad vil få betydning for kommunerne," skriver Niels Arendt Nielsen, kontorchef for KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse, i en mail til Avisen.dk.
Omlægger uddannelsen
Han forklarer, at kommunerne i takt med de mere komplekse opgaver i stigende grad efterspørger sosu-assistenter, som har flere kompetencer end sosu-hjælperne. Det har medført, at KL i samarbejde med Danske Regioner og FOA har aftalt en omlægning af sosu-uddannelsen, der forventes at træde i kraft januar 2017.
Men KL's udmelding undrer Danske SOSU-skoler.
- Samfundsmæssigt er det da besynderligt at have elevpladser stående tomme, selvom der er nye uddannelser på vej. Det ser vi også frem til med stor glæde, men man kan ikke stoppe produktionen af elever, uden at det får konsekvenser, siger Jeppe Rosengård Poulsen.
Praktisksteder manglede hænder
Og selvom KL afviser, at det vil få nævneværdige konsekvenser i kommunerne, har man i Kolding Kommune alligevel kunnet mærke faldet i antallet af elever i praktik. Helt konkret var der eksempelvis så få ansøgere til holdet med start i februar, at det kun var muligt at ansætte 8 ud af de forventede 41 elever.
- Det lave antal fik den betydning, at mange praktiksteder i hjemmehjælpen og på plejecentrene kom til at stå tomme, hvilket medførte at praktikstederne kom til at mangle hænder, siger Dorte Jørgensen, leder af Uddannelse og HR i Senior- og Socialforvaltningen i Kolding Kommune.
Hun ser frem til, at den nye social- og sundhedsassistentuddannelse kommer, da den vil øge antallet af social- og sundhedsassistenter, som især efterspørges i Kolding Kommune.