De vælger måske at arbejde deltid, fordi det får familielivet til at hænge bedre sammen, eller fordi de lige nu godt kan klare sig med en indtægt på deltid.
Men mange er ikke klar over de langsigtede økonomiske konsekvenser det har at arbejde deltid, mener FOA Ungdom, der i en kampagne sætter fokus på retten til at arbejde fuldtid.
Hvis en social- og sundhedshjælper arbejder deltid på 30 timer gennem hele sit arbejdsliv og har 47 år på arbejdsmarkedet, så betyder det et løntab på knap 2,3 millioner kroner.
Samtidig ryger næsten 300.000 kroner mindre ind på pensionsopsparingen og små 50.000 kroner i ”mistet” ferie. Alt i alt står man tilbage med et samlet tab på 2.621.367 kroner.
Det viser en udregning, som FOA Ungdom har foretaget.
- Uanset om man har taget et aktivt valg om deltid, eller om er det tvunget, så tror jeg, at der er mange, der ikke tænker over de økonomiske konsekvenser på længere sigt i forhold til pension eller løn, siger Helena Mikkelsen, der er talsperson for FOA Ungdom.
Lavere sygedagpengesats
Det er ikke kun pensionen langt ude i fremtiden, der bliver ramt. Deltidsarbejde har også konsekvenser her og nu, forklarer Helena Mikkelsen, der kender en kvinde i fyrrene, der arbejder deltid på 30 timer og er blevet sygemeldt.
- Hun er fuldstændig grædefærdig, fordi hun og hendes mand ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Det er først gået op for hende nu, at satsen for sygedagpenge er markant lavere, når man har arbejdet deltid, fortæller Helena Mikkelsen.
Samtidig betragtes det først som overarbejde, hvis man arbejder mere end 37 timer om ugen. Også selv om man er deltidsansat.
Det betyder, at en deltidsansat, der arbejder ekstra timer, må nøjes med den almindelige timeløn uden nogen ekstra overtidsbetaling.
Kvinderne rammes hårdest
Helena Mikkelsen mener samtidig, at det er stort problem, at deltidsstillinger primært er inden for typiske kvindefag.
- Der er et kæmpe ligestillingsproblem, fordi det skaber ulighed i kvinder og mænds indkomst. Kvinder, der får en ringere pensionsudbetaling, skal så forsørges af deres mand. Det er jo så meget tilbage til 1800-tallet, siger Helena Mikkelsen.
FOA foretog sidste år en stor medlemsundersøgelse, som viste, at tre ud af fire mandlige FOA-medlemmer arbejder fuld tid, mens det blot er tilfældet for 29 procent af FOA’s kvindelige medlemmer.
Økonom: Pengene kan falde på et tørt sted
Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea kan sagtens nikke genkendende til, at mange undervurderer de økonomiske konsekvenser ved at gå ned i tid.
- Jeg kan godt forstå, at FOA sætter fokus på det. Fem eller syv timer om ugen lyder måske ikke af så meget, men det kan være virkelig mange penge, der er på spil, når man gør det op i sidste ende, siger hun.
Men også på den korte bane - på det månedlige budget - vil det kunne mærkes i privatøkonomien at gå fra deltid til fuldtid.
- Der er i forvejen tale om arbejdsområder, hvor man jo ikke har de højeste lønninger. Og det er klart, at så tæller hver én krone, så hvis man kan få 500 eller 1000 kroner mere om måneden, så falder det på et tørt sted, forklarer Ann Lehmann Erichsen.
Hun peger samtidig på, at lønmodtagere ovenikøbet har gode muligheder for at indkassere hele gevinsten ved at gå fra deltid til fuldtid. Omkostningerne, der er forbundet at arbejde, vil nemlig oftest være de samme.
- Transporten til og fra arbejde bliver jo ikke længere, når du har bejder fuldtid. Så uanset om du er på arbejde syv en halv time eller kun har seks timer om dagen, så er dine omkostninger det samme, siger Ann Lehmann Erichsen.
Optimistisk med 47 arbejdsår
Forbrugerøkonomen mener dog, at FOA Ungdom har været "lige lovligt optimistiske" i deres udregninger, når de har taget udgangspunkt i 47 år som erhvervsaktiv.
Og skal man se positivt på deltidsarbejdet fra et økonomisk perspektiv, så kan de færre ugentlige arbejdstimer måske være med til at sikre et længere arbejdsliv og dermed en bedre indkomst, når man kommer op i årene.
- Hvis man arbejder på deltid, så kan det jo være, at man bliver lidt mindre belastet og er lidt mindre træt, når man kommer hjem fra arbejde, så man holder længere på arbejdsmarkedet i den anden ende. Det kan jo være med til at rette op på noget af indkomstgabet, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.