Et stemningsskifte mod mere risikobetonet handel på aktiemarkedet ved middagstid tirsdag forplantede sig til en rentestigning for de danske obligationer. Tirsdagen sluttede med en rente på den toneangivende, danske 10-årige statsobligation på 1,50 pct. eller 11 basispoint højere end slutniveauet fredag før pinse.
Stigningen var dog hjulpet betragteligt i gang af det efterslæb, danske renter havde fået i forhold til de amerikanske, som ikke var beskyttet af markedsstilstand i anledning af 2. pinsedag. Da det danske obligationsmarked åbnede tirsdag morgen, var renten således allerede 5 basispoint bagud i forhold til udviklingen i den amerikanske rente.
Tirsdag bød ikke på nævneværdige nøgletal. Svensk ledighed var helt som ventet på 8,7 pct. i april, og inflationen i Storbritannien viste sig at være 2,6 pct. i april mod ventede 2,4 pct.
Den aktuelle stemning i obligationsmarkedet er præget af en afventende holdning op til onsdagens referat fra det seneste møde i den amerikanske centralbanks, Fed's, pengepolitiske komite, FOMC. Mødet resulterede i en fastholdelse af Fed's stimulus-program. Endvidere vil Fed-chefen Ben Bernanke onsdag give Kongressen sin vurdering af amerikansk økonomi som sit bidrag til tolkning af den fortsatte skæbne for Fed's stimulus-program.
/ritzau/FINANS
Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.