Underklassens børn er blevet tilskuere til arbejdslivet. Det skriver mureren og folketingskandidaten for Socialdemokraterne Mattias Tesfaye i et indlæg i Politiken.
Unge fra socialklasse fem – eller det han også kalder underklassen - i dagens Danmark er ikke som tidligere er ufaglærte arbejdere, der kendte til hårdt arbejde, forklarer Mattias Tesfaye til Avisen.dk.
- Underklassen har ændret sig fra at være en arbejdende underklasse til en ikke-arbejdende underklasse. De der vokser op der, vokser op uden alt det, som arbejdslivet giver. Det er meget væsentlige karakteregenskaber for at blive selvforsøgende, og for at gennemføre en uddannelse, siger han.
Tag et fritidsjob
Og når underklassens børn klarer sig markant dårligere i skolen er det ifølge Mattias Tesfaye fordi, at det kræver hårdt arbejde at blive dygtig, at kunne færdiggøre opgaver og udsætte øjeblikkelige behov. Det kræver kort sagt at kunne arbejde, mener han.
Men underklassens børn er vokset op i et hjem, hvor ingen voksne har et job, hvor børnene ikke har fritidsjob og ingen taler om uretfærdige chefer og nye kollegaer. Det er der behov for, og derfor er Mattias Tesfaye tilhænger af, at unge får et fritidsjob så tidligt som overhovedet muligt.
- Derfor bør vi overveje at genindføre en moderne udgave af mesterlæren for unge, der bliver skoletrætte sidst i den undervisningspligtige alder. Derfor er de nye nyttejobs et godt initiativ, derfor bør virksomhedernes incitament til at oprette praktikpladser øges, derfor er produktionsskolerne geniale, og derfor skal praktikken i de mellemlange videregående uddannelser bevares og udvikles, skriver han i Politiken.
Skolereform er ingen undskyldning
Mattias Tesfaye, hvordan skal unge tage fritidsjob, når skoledagen med den nye skolereform samtidig er blevet længere?
- Jeg anerkender, at nogle af de vigtige eftermiddagstimer, der kunne have været brugt til fritidsarbejde, nu er udfordret af skolereformen. Men det skal ikke være nogen endegyldig undskyldning for at lade være med at få et fritidsjob. Jeg siger bare, at det er væsentligt, siger Mattias Tesfaye.
I kommentarsporet til artiklen bliver han dog af Enhedslistens politiske rådgiver, Pelle Dragsted, kritiseret for at ”rose regeringens nyttejob, som netop ikke har noget at gøre med et forpligtende fællesskab og som ikke betales med en rigtig løn.” Pelle Dragsted tilføjer desuden:
- Det virker både letkøbt og populistisk, når Tesfaye affærdiger betydningen af skole og uddannelse med vendingen, at man "smider bøger efter underklassens unge". Hvem er det, der ryger ud først, når økonomien strammer til, og beskæftigelsen falder? Det er typisk den lavtuddannede arbejdskraft, som ofte savner de nødvendige kvalifikationer, når der skal omstilles og udvikles. Hvem kan f.eks. klare sig på dagens arbejdsmarked, hvis han/hun ikke er stand til at læse en manual? skriver Pelle Dragsted.
Underklassen har ændret sig fra at være en arbejdende underklasse til en ikke-arbejdende underklasse. De der vokser op der, vokser op uden alt det, som arbejdslivet giver. Det er meget væsentlige karakteregenskaber for at blive selvforsøgende, og for at gennemføre en uddannelse.