Det skulle være en gentagelse af gårsdagens store koncert, når Take That i aften gik på scenen i Parken.
Men de mange fans, som havde glædet sig til aftenens koncert, må gå skuffede hjem igen.
Jyllands-Posten skriver, at den engelske drengegruppe Take That har valgt at aflyse lørdagens koncert i Parken.
Ifølge en pressemeddelelse fra Live Nation Denmark sker det, fordi sangeren Robbie Williams har fået madforgiftning.
"Trods flere lægebesøg og medicinering er tilstanden blevet forværret, så Robbie Williams er ikke i stand til at gennemføre koncerten i aften, hvilket han og bandet beklager meget. Det er desværre ikke muligt at finde en erstatningsdato," lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge Live Nation Denmark vil Take That komme med en personlig meddelelse senere i aften.
Du kan se de vilde og våde opleveser fra i går her.
Kilde: Jyllands-Posten