Så kom der endnu en kritisk rapport fra FN – denne gang om dansk politibrutalitet – og endnu engang fejede VK-regeringen kritikken til side. Anders Fogh Rasmussen har konsekvent været bedøvende ligeglad med, hvad FN’s organer har ment – statsministeren sidestiller deres indstillinger med tilfældige interesseorganisationer.
Den arrogance er dybt problematisk af især to årsager: For det første fordi vi derved er med til at underminere den troværdighed, som FN har som det tætteste, verden kommer på en opbygning af en international retssikkerhed. Kort sagt: Hvis Danmark ikke gider tage FN seriøst, hvorfor skal egentlige forbryderstater så lytte efter?
For det andet fordi den relevante kritik, som FN-organer rejser, mister styrke, når regeringen latterliggør de afgørelser, som går Danmark imod. De mennesker, som får opbakning, kan egentlig ikke bruge hjælpen til noget.
Foghs ligegyldighed over for FN kan kun lade sig gøre, fordi hans nærmeste allierede er enige: På internationalt plan blæste præsident George W. Bush på FN, da Sikkerhedsrådet afviste at bakke op om Irak-krigen – og herhjemme har Dansk Folkeparti sidestillet organisationen med andre naive aktører i velgørenhedsindustrien. Det ville i den grad klæde statsministeren, hvis han holdt op med at håne FN – og i stedet hver gang tog deres kritik alvorligt og objektivt undersøgte deres påstande.