Lise Müller er næstformand i SF. Hun er uddannet sygeplejerske og blev kendt i offentligheden, da en facebookopdatering om dårligt arbejdsmiljø førte til en samtale med hendes øverste chef. Lise Müller er i dag tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun har tidligere siddet i regionsrådet og arbejder i dag halv tid som sygeplejerske og halv tid som politiker.
TRODS ET stigende antal ældre trak Gribskov kommune 40 mio. kr. ud af budgettet til ældreplejen og hyrede det private firma Attendo til at varetage hjemmehjælp og –sygepleje til de ældre.
Attendo bød 30% under hvad kommunen havde forventet og vandt dermed opgaven. Siden har det vist sig, at både kvalitet og mandskab haltede gevaldigt. Attendo kunne ikke levere, kørelisterne var pressede og personalet ikke uddannet til opgaverne. Det burde have ringet nogle alarmklokker, at man mente at man kunne levere så meget under pris.
I det hele taget er prissætningen i forbindelse med udbud af offentlige opgaver en refleksion værd. Fx fortalte en taxachauffører mig, at konkurrencen på at køre lægevagt nu var blevet så hård, at de intet tjente på at udføre opgaven. Den slags går naturligvis primært ud over chaufføren. Det koster penge at levere en ordentlig indsats, at uddanne sit personale, at sikre arbejdsmiljø og kvalitet i ydelserne.
DET ER også et politisk ansvar. Det er tankevækkende, at mens vi bekymrer os om stress og et samfund i ubalance, så accepterer vi arbejdsforhold, der gør mennesker syge og stressede og i sidste ende en dårligere løsning for alle. Hvor meget sparede vi egentlig på det?
Man kan nu læse, at pædagogernes fagforening og FOA råber vagt i gevær over de private tilbud, der findes til anbragte børn. Flere steder udvikler der sig, hvad der minder om koncernlignende private tilbud, der skal give et overskud til ejerne eller aktionærerne, i stedet for at investere pengene i de fælles tilbud. I mellemtiden er der ikke sikret krav til specifik uddannelse af det personale, der arbejder med børnene. Det er velsagtens de mest udsatte børn, der ikke har nogen til at tale deres sag. De er overladt til en forretning. Det er en skandale, at ansvaret for børnene og for kvaliteten i tilbuddene synes at blæse i vinden?
SØBÆK STARTEDE som socialpædagogisk tilbud til 6 børn og er nu solgt til den svenske koncern Team Olivia. Der bor 174 børn på stedet. Det millionoverskud, som der skabes går nu til de svenske ejere frem for tilbage til den offentlige kasse. I mellemtiden er flere sager dukket frem om bekymrende behandlingskvalitet fra andre bosteder og institutioner. Staten og kommunerne har placeret børnene i de institutioner. Det burde være øverst på listen over opgaver at holde øje med kvaliteten. Det må være en myndighedsopgave at fastlægge krav og føre tilsyn.
Regeringen har en massiv interesse i at udlicitere så meget som muligt. Kommunerne er på jagt efter besparelser. De stigende udgifter til plejeområdet får muligvis dem til at vende det blinde øje til. Det gjorde de i hvert fald i Gribskov. Det bør vi simpelthen ikke acceptere.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.