Danmark kan skele til nabolandene Sverige og Finland, når det kommer til at deponere radioaktivt affald fra atomkraft.
Det mener Kirsten Hjerrild Nielsen.
Hun er teknisk direktør i den statslige virksomhed Dansk Dekommisionering, der har stået for at demontere seks nukleare anlæg på Risø.
- Det giver mening at læne sig op ad udlandet. Det er sparsomt med dansk forskning på området, siger hun.
Siden 1985 har der været lovgivet mod at bruge teknologien i Danmarks energiplanlægning, og det er ikke tilladt at tilslutte energi fra kernekraft til det danske elnet.
En del af energien i det danske elnet kan godt komme fra kernekraft, hvis det er importeret fra andre lande.
Onsdag kom det frem, at den danske regering vil undersøge mulighederne for at etablere atomkraft på dansk jord.
Det har fået flere til at stille spørgsmål til, hvor det farlige radioaktive affald skal placeres.
- Siger man "ja" til atomkraft, siger man også "ja" til at deponere affaldet, siger Kirsten Hjerrild Nielsen.
Det er vigtigt at forholde sig til det farlige restprodukt, der kommer ud af processen i den anden ende, fortæller hun.
- Radioaktive materialer udsender stråling, der kan lave skader på kroppen. Både korttidsskader ved høje doser og langtidsskader som for eksempel kræft. De er længe om at udvikle sig.
Sverige tog tidligere i år første spadestik i et stort underjordisk projekt - en skraldespand, der skal lagre radioaktivt affald i op til 100.000 år.
De svenske depoter - skraldespanden - opføres 500 meter under jordens overflade i det milliarder år gamle grundfjeld.
Affaldet pakkes i kobbercontainere omgivet af ler, hvorefter de begraves i fjeldet.
- Der kan være noget med, at man ikke skal placere dem, hvor man borer efter drikkevand, men man kan i princippet lægge en børnehave oven på. Når anlægget er lukket, er der strålingsmæssigt ingen problemer, siger Kirsten Hjerrild.
Også Finland er tæt på at være helt i hus med et lignende projekt. Det bliver angiveligt verdens første af slagsen, skriver teknologimediet Wired.
Forskellen er, at der er tale om forskellige former for undergrund i Sverige og Finland i forhold til Danmark.
- Sverige og Finland laver underjordiske slutdepoter i klippe. Det vil man også kunne i Danmark, men det er begrænset med forekomsterne. I Danmark har vi en mere leret undergrund.
Umiddelbart ville det ikke gøre den store forskel, tilføjer Kirsten Hjerrild Nielsen.
- Klippen er meget tæt, hvor den ikke er sprækket, men leret vil lukke sig selv, fordi det er plastisk.
- Øvelsen er at få affaldet indeholdt. Og der er ikke noget, der kan holde alt inde til al evighed. På et tidspunkt kommer det ud. Det er med at forsinke det, så det kommer ud så sent som muligt, siger Kirsten Hjerrild Nielsen.
Anlægget skal rumme affaldet fra Sveriges nuværende seks atomreaktorer, skrev Illustreret Videnskab i januar.
Der er tale om samlet 66 kilometer underjordiske tunneler, hvor affaldet skal placeres.
Det første affald forventes leveret i slutningen af 2030'erne. Det færdige anlæg ventes at stå færdigt i 2080, skriver Illustreret Videnskab.
Indtil skraldespandene står klar, bliver det nukleare affald opbevaret i midlertidige opbevaringssystemer, skriver teknologimediet Wired.
- Det står i mere eller mindre almindelige lagerbygninger, siger Kirsten Hjerrild Nielsen.
/ritzau/