Et enkelt kilo hajfinne sælges for over 4.000 kroner på asiatiske fiskemarkeder. Suppe fremstillet af denne delikatesse er populær. Derfor bliver der årligt fanget op til 73 millioner af disse fisk. Så stort et globalt marked truer visse hajarters overlevelse.
Der gøres forsøg på at styre dette vilde marked gennem kvoter, men det virker bare ikke. For eksempel tillader mange lande som EU stadig at adskille finnen fra kroppen på havet og kassere resten af dyret. På den måde er det nærmest umuligt at holde styr på fiskeriet. Europaparlamentet diskuterer for tiden er totalt forbud.
En opgørelse viser, at 60 lande forbyder denne praksis. Men det er ikke kun finnerne, der lokker fiskerne. De senere år er efterspørgslen for lever, kød og skelet steget.
Hajer er særlige på flere måder. De bliver langsomt voksne og formerer sig med få afkom. Til gengæld lever de længe. Overfiskning gør det særdeles vanskeligt at sikre en ny bestand af dyret rimeligt hurtigt. En af de mest truede er den store hvide haj, der lægges for had i medier.
Aftale
Repræsentanter for 50 lande har underskrevet en ny aftale, der skal beskytte hajer imod udryddelse. Det er især arter af vandrende hajer, der er presset som arter. Der findes omkring 1.000 kendte arter af hajer, og 170 af dem er i fare for at forsvinde. Også andre arter af omflakkende dyreliv bliver beskyttet.
Der er internationale konventioner til beskyttelse af vandrende arter, overvåget af FN miljøorganisation UNEP. I forsøget på at finde måder at beskytte hajer og andre dyrarter deltog en stribe FN-organisationer med specialer i handel, fiskeri, fauna, miljø samt NGO'er og Interpol i et møde i slutningen af september i Bonn.
Selve beskyttelsen af hajer, under konventionen for bevarelse af vandrende vilde arter, har siden indgåelse i 2010 fået 25 deltagende lande. Det er verdens første forsøg på at beskytte hajer på globalt plan.