Politikerne går alt for meget op i danskernes sygefravær. Sådan lyder den opsigtsvækkende udmelding fra en ekspert i sygefravær. Hvis man skal gøre noget, skal det være at se på arbejdspladserne, siger Johan Hviid Andersen, der er professor og overlæge på arbejdsmedicinsk klinik på Regionshospitalet Herning.
"Jeg tror, at generelt er der alt for stor bekymring omkring sygefraværet i Danmark. Vi har gennemsnitligt omkring 8-10 sygedage om året, og det har ligget nogenlunde stabilt de sidste 35 år."
Der er selvfølgelig udsving, forklarer Johan Hviid Andersen, men de udsving kan ikke vise et billede af, hvad der får folk til at være mindre syge.
"Politiske og administrative tiltag kan få det til at hoppe lidt op og ned. Men det kan afhænge af, hvordan man gør tallene op. Statistikken for sygefravær påvirkes jo af, hvor mange der kommer over på en førtidspension, bistandshjælp eller andet i stedet for," siger han.
I øjeblikket er det sandsynligvis krisen, der får det til at falde en smule, vurderer eksperten.
Men målrettede tiltag fra det offentlige, der skulle påvirke sygefraværet, har overordnet set ikke nogen effekt.
Johan Hviid Andersen har været med til flere store forskningsprojekter om sygefravær. Og det samlede billede er i langt højere grad et stabilt niveau, end at særlige tiltag virker.
"Min pointe er, at alle de gode kræfter, der prøver at påvirke sygefraværet fra kommuner, jobcentre og så videre – de er sat forkert ind. Forebyggelsesfonden satte for et par år siden 300 millioner af til et stort anlagt projekt, der skulle nedbringe det langvarige sygefravær via jobcentrene. Der kom stort set ikke noget ud af det."
Det handler om arbejdspladsen, ikke den sygemeldte
Johan Hviid Andersen mener, at politikerne begår en stor fejl i den måde, som de hele tiden taler om sygefravær på. Det er blevet til den enkeltes problem, og det stempler de sygemeldte, men hjælper dem ikke.
Hvis man skal holde folk raske, skal man se på organiseringen af samfundet. Det kan for eksempel handle om arbejdspladsernes tilstand.
"Det er indlysende, at der er nogle typer arbejdspladser herhjemme, som har nogle overordnede problemer. Hvis man gik ind og forbedrede dem, så ville man måske også se en positiv virkning på sygefraværet," siger han.
For selvfølgelig er der arbejdspladser med meget højt fravær, hvor det kan forbedres, medgiver Johan Hviid Andersen. Det nytter bare ikke, at pille den enkelte sygemeldte ud.
"Lige nu tager man en langtidssygemeldt og sender vedkommende til et hav af specialister, psykologer og så videre. Så tror man, at det kan forbedre motoren, så at sige. Men det virker ikke," fastslår han.
På arbejdsmedicinsk klinik, hvor Johan Hviid Andersen arbejder, får de sygemeldte sendt ind fra de praktiserende læger, som ikke umiddelbart har kunnet blive raske og vende tilbage på arbejde.
"Det er i stigende omfang stress-relateret og over 80 procent kommer fra offentlige arbejdspladser," fortæller han.
KL: Vi kan godt få sygefraværet længere ned
I kommunerne har man de seneste år gjort meget for at få sygefraværet ned. Næstformand i Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler (K), er tilfreds med udviklingen og mener, at sygefraværet godt kan sænkes mere.
"Overordnet vil jeg sige, at selvom sygefraværet er faldende i kommunerne, så er vi ikke nået dertil, hvor vi skal være bange for, at vi presser det for langt ned. Jeg er med på, at man kan nå et punkt, hvor det ikke kan komme længere ned, men jeg mener ikke, at vi er der endnu," siger Michael Ziegler, der også er borgmester i Høje Taastrup Kommune.
De kommunalt ansatte har det højeste sygefravær blandt de forskellige sektorer på arbejdsmarkedet. Derfor er kommunerne ofte i fokus, når det handler om sygefravær.
"I kommunerne er vi vant til at blive konfronteret med, at vi har et højere sygefravær, end i den private sektor. Men der er jo nogle faktorer, som gør, at der naturligt er et højere sygefravær," siger Michael Ziegler fra KL.
Han forklarer, at det både handler om typen af jobs, hvor for eksempel pædagoger, lærere og sosu’er er i nærkontakt med mange mennesker, og derfor lettere bliver smittet med sygdom. Men det er også fordi, at kommunerne har en anden personalepolitik end det private arbejdsmarked og gør mere for at beholde syge medarbejdere.
Men når man ser på variationerne i fravær mellem kommuner og arbejdspladser, så er det tydeligt, at der mange steder er plads til forbedring, mener Michael Ziegler.
"De årsager dækker jo ikke alt sygefravær, eller de forskelle der er mellem forskellige kommuner. Derfor er der stadig noget at arbejde med, for at bringe sygefraværet ned, især i nogle kommuner. Hvorfor er man for eksempel mere syge på Vestegnen end i Vestjylland? Det mener jeg ikke, at der burde være nogen grund til," siger han.