Studerende gennemfører universitet hurtigere

PLUS Høje top-og bundkrav i årets studieoptag (Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix)

Fremdriftsreformen har haft alvorlige konsekvenser, og den bør tilbagerulles, mener De Studerendes Fællesråd.

De studerende på landets universiteter er blevet hurtigere til at gennemføre deres studie.

Universiteterne er foran det mål, der handler om, hvor hurtigt de studerende gennemfører universitetet. Målet blev sat, da fremdriftsreformen trådte i kraft.

Fra 2011 til 2017 er den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid faldet 6,5 måneder, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) glæder sig over udviklingen.

- Det er mere normen nu, at de studerende gennemfører på normeret tid. Det er positivt. Og det er de studerende, der har gjort det her, det synes jeg, at de skal have credit for, siger Tommy Ahlers.

Med udviklingen har universiteterne nået fremdriftsreformens mål om at reducere den samlede overskridelse af studietiden med mindst 4,3 måneder frem til 2020.

Hos de studerende tilskriver forkvinden for De Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, udviklingen reformen, som hun dog ikke er tilhænger af.

- Det er ret indlysende, at når man truer folk med, at de bliver smidt ud, hvis ikke de færdiggør uddannelserne, så vil studietiden falde, siger Sana Mahin Doost.

Hun peger dog på, at udviklingen var i gang, inden reformen trådte i kraft.

- Man har lavet en utrolig rigid reform i en periode, hvor de studerende selv var i gang med at nedsætte studietiden. Det er en naturlig udvikling, siger hun.

De studerende har ifølge hende taget fag, hvor de studerende har følt sig sikre i stedet for at udfordre sig selv i højere grad, fordi de har været pressede.

Hun peger på, at fremdriftsreformen har haft alvorlige konsekvenser for fagligheden og trivslen hos de studerende.

- Jeg synes, at man skal tilbagerulle fremdriftsreformen 1-1 og give os studerende tid og rum til at fordybe os, til at blive dygtige og til at engagere os, siger hun.

Formanden for Rektorkollegiet, Anders Bjarklev, mener også, at fremdriftsreformen har medført et skub i udviklingen. Han ser dog samtidig de udfordringer, som reformen giver de studerende.

- Jeg synes, at man meget grundigt skal overveje, om man ikke kan komme af med fremdriftsreformen fuldstændigt.

Han påpeger, at en fjernelse af reformen skal ske i dialog med de studerende, universiteterne, ministeriet og erhvervslivet.

I 2017 var den samlede overskridelse på universiteterne 6,7 måneder. Da reformen trådte i kraft i 2014 lå tallet på 11,6 måneder.

/ritzau/