Med et stort flertal godkender Repræsentanternes Hus et lovforslag, der lægger op til at styrke sikkerheden på USA's skoler i forlængelse af det seneste store skoleskyderi i Florida 14. februar.
407-10 lød stemmetallet. Loven afsætter 500 millioner dollar over ti år til træning og koordinering mellem skoler og myndigheder.
Målet med loven er også bedre at kunne opdage tegn på potentielt farlige episoder, før de sker.
Det er det første tiltag i Kongressen siden 14. februar, da en ung mand skød og dræbte 17 elever og ansatte på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland i delstaten Florida.
Det er onsdag en måned siden, at Parkland blev rystet af skoleskyderiet.
I den anledning har mange skoleelever og studerende over hele landet protesteret mod USA's våbenlovgivning fra øst til vest.
Mange unge har sunget politiske slagsange mod National Rifle Association (NRA).
- Hvor mange har I dræbt i dag, råbte en stor gruppe unge i New York med henvisning til NRA.
/ritzau/AP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.