Konfrontationer med demonstranter, meningsløs vold og selvmord er en del af jobbet for politibetjente. De mange belastninger gør, at nogle betjente bliver så psykisk skrøbelige, at de ikke kan arbejde.
Flere af dem søger hjælp i en særlig kammeratstøtteordning, der drives af frivillige. Trods løfte fra Socialdemokraterne om støtte har ordningen ikke fået en eneste krone og er derfor lukningstruet.
"Det er godt, at politikerne har fået øje på os, men det er beklageligt, at der ingenting er sket. Hvis vi ikke får en eller anden form for støtte fra staten, må vi lukke butikken før eller siden," siger Michael Junker, der er en af de raske betjente, som hjælper syge fra korpset.
Kammeratstøtteordningen har kontakt til knap 100 betjente. De lider typisk af granatchok eller post-traumatisk stress. En af diagnosens konsekvenser er, at betjentene isolerer sig. De, der er værst ramt, risikerer at blive selvmordstruede.
Derfor sørger de frivillige fra ordningen for, at betjentene møder hinanden, så de får et netværk af ligesindede, som de kan bruge, når det ser sort ud.
En af de syge betjente kører hele vejen fra Sverige til Danmark, når der er møde, fordi kammeratstøtteordningen holder ham fra den psykiatriske skadestue.
Pengekassen er tom
Krigsveteraner har også en kammeratstøtteordning. Den har en hotline, de kan ringe til, når de er nede og et hjem, de kan bruge som fristed.
Politiets kammeratstøtteordning har ingen af delene.
Ordningen er nemlig ikke statsstøttet som krigsveteranernes, selvom den daværende socialdemokratiske beskæftigelsesordfører, Torben Hansen, lovede betjentene økonomisk ligestilling for tre år siden.
"Både danske betjente, men også mange andre, der udfører vigtige samfundsopgaver og bliver udsat for meget voldsomme hændelser, skal have den hjælp og støtte, de har brug for bagefter," sagde han dengang til nyhedsbureauet Newspaq.
[pagebreak]
Nyheden gjorde Michael Junker fra kammeratstøtteordningen glad, men hans smil er efterhånden stivnet. Trods løftet har de invaliderede betjente ikke fået en krone.
"De traumatiserede betjente har det sommetider rigtigt skidt, og flere af dem har ingen pårørende. For dem er ordningen livsvigtig. Jeg tør ikke tænke på, hvad der sker, hvis den ikke er her," siger han.
Kan de syge betjente ikke bare bruge krigsveteranernes ordning?
"Der er langt fra Nørrebro til et kvarter i Kabul. Jobbet som betjent er så specielt, at det ikke vil give mening for en betjent at tale med en soldat med krigstraumer," mener Michael Junker.
Brandbomber og brosten
Krigsveteranernes kammeratstøtteordning er som sagt på finansloven. Det er politiets ordning ikke. Michael Junker undrer sig over, at politikerne gør forskel på de to faggrupper.
"En politibetjent bliver ikke angrebet med brandbomber og brosten hver dag, men det er for eksempel en del af jobbeskrivelsen at informere familier om, at deres kære er død, og det slider på psyken," siger han.
De frivillige forlanger ikke millioner til ordningen. De vil bare gerne have råd til blandt andet at betale betjentenes transport til og fra møder, fordi de typisk lever af en lille førtidspension.
De frivillige vil også gerne oplyse om ordningen, men donationerne fra fonde og fagforeninger er så små, at der ikke er penge til en kampagne.
Minister ind i sagen
I dag vil Torben Hansen ikke gå ind i sagen og henviser til, at han nu er miljøordfører.
I stedet siger Socialdemokraternes nuværende beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, at han nu vil tage sagen op med beskæftigelsesministeren.
"Jeg kan ikke love noget, fordi regeringen har ikke ret meget at rutte med for tiden, men jeg vil spørge ministeren, hvad hun har tænkt sig at gøre," siger Leif Lahn Jensen.