Flemming har været så syg, at han var ved at besvime af angst, bare han så en politibils blå blik på en tv-skærm. I dag har han det lidt bedre, men han bliver aldrig rask.
17 år i uniform har gjort ham invalid.
"Jeg har set mange grimme ting," fortæller Flemming, før han efter en lang tankepause forsætter:
"Jeg har for eksempel været involveret i flere sager om vuggedød. Dengang blev forældrene sigtet for uagtsomt manddrab, så min makker og jeg skulle tage tøjet af babyerne for at se, om de havde blå mærker. Det var rædselsfuldt at være dem, der mistænkte de dybt ulykkelige forældre."
Netværk når det ser sort ud
Han har fået diagnosen granatchok eller post-traumatisk stress, som især krigsveteraner får. Sygdommen er kronisk, så Flemming har for flere år siden sagt farvel til politiskilt og tjenestepistol.
Flemming er en af de små 100 tidligere politibetjente, der bruger den lukningstruede kammeratstøtteordning, der drives af frivillige uden nogen form for økonomisk støtte fra staten.
"Ordningen betyder meget for mig. Den giver mig et netværk, jeg kan bruge, når det ser sort ud. Det vil være et kæmpe tab, hvis den en dag ikke er her længere," siger Flemming, der ikke vil have sit efternavn frem.
Han ved ikke, om det er de mange lig eller gadekampene, der har knækket ham. Han ved til gengæld, at det udmatter ham at hente en liter mælk i supermarkedet, fordi selv helt enkle opgaver stresser ham.
[pagebreak]
Græd af lettelse
Alligevel kører den 55-årige førtidspensionist gerne fra sit hjem i Malmø til for eksempel Midtjylland for at møde ligesindede.
"Den første gang var forbandet svær, men på hjemvejen sad jeg bag rattet og græd af af lettelse. Når du har fået en psykisk arbejdsskade, som jeg har, er det livsvigtigt at have nogle at snakke med. Nogle, der forstår dig. Nogle, der har set hadet i teenage-pigernes øjne, når de står på Nørrebro og sigter på dig med en slangebøsse," forklarer Flemming.
Han frygter, at en lukning vil få store konsekvenser.
"Det vil være et kæmpe tab, hvis kammeratstøtteordningen dør," siger Flemming og uddyber:
"Jeg kender flere tidligere kolleger, der har skudt sig selv eller er endt i druk, fordi jobbet har været for belastende. Jeg tror, at et stærkt netværk kan være med til at forhindre, at syge bliver så desperate, at de begår selvmord."
Politikerne skylder
Faktisk tror han, at der findes langt flere betjente, der har brug for hjælp end de knap 100 betjente, der lige nu er tilknyttet netværket.
"Jeg er sikker på, at der sidder mange betjente ude på stationerne og gemmer sig, fordi de har det skidt. Det er stadigvæk tabu at have brækket hovedet i modsætning til benet," siger Flemming, der mener, at staten bør give et tilskud til at drive og oplyse om kammeratstøtteordningen.
Han undrer sig over, at ordningen ikke allerede er på finansloven. Der er nemlig en lignende ordning for krigsveteraner.
"Det er forkert at forskelsbehandle. Jeg har stor respekt for soldaternes indsats i krigszonerne, men politiet er også tit i skarpe situationer herhjemme," siger han.
"Betjentene løfter en vigtig samfundsopgave, så hvis du spørger mig, bør politikerne sørge for, at vores kammeratstøtteordning bliver bevaret. Det skylder de os," siger Flemming.