De mulige motiver og gerningsmænd hober sig op i sagen om den myrdede eks-spion Alexander Litvinenko.
Det viser sig nu, at Litvinenko inden sin død tog til Israel for at aflevere en række beviser om ulovligheder i det russiske olieselskab Yukos. Beviserne gav han til Leonid Nevzlin, en tidligere topchef i Yukos, der flygtede til Israel, fordi han frygtede for sit liv, da Rusland overtog olieselskabet.
Litvinenkos papirer skulle vise, hvordan den russiske regering brugte agenter til at skille sig af med modstanderne i Yukos, skriver The Times. Flere af Yukos-cheferne er forsvundet eller døde under mystiske omstændigheder.
Scotland Yard er i øjeblikket i gang med at afhøre vidner i sagen og følge sporet af det radioaktive stof polonium-210, som blev brugt til at forgifte Litvinenko. Retsmedicinere vil mandag obducere liget af eks-agenten for at fastslå dødsårsagen og tidspunktet for forgiftningen. Men derefter er der lang vej til at finde bagmændene.
»I øjeblikket har vi en forvirrende mængder af teorier og navne foran os, og vi bliver nødt til at finde nogle håndfaste beviser,« siger en efterforsker til The Times.
Litvinenko havde både magtfulde venner og fjender og kendte nogle af verdens rigeste mænd. På sit dødsleje navngav han en række mænd i Kreml, som han mener stod bag mordet - blandt andet præsident Vladimir Putin.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.