For nylig meddelte den hæderkronede boghandlerkæde Arnold Busck, at den var gået konkurs. Efter 124 år. 29 butikker lukkede.
Direktøren forklarede det med corona, med fejlkøb af et nyt IT-system og med hjælpepakker, der var kommet tre dage for sent. Sandheden er, at Arnold Busck nu nok var lukket alligevel.
For halvandet år siden var det BR, der måtte trække stikket.
Fordi danskerne handler mere og mere på nettet. Og læser, spiller og leger på nettet.
Boghandleren og legetøjsbutikken er blot to eksempler på, hvordan tidligere ellers velpolstrede forretninger bukker under for de moderne tider.
Det er naturligt, og det er fair nok, for sådan fungerer det frie marked. Arnold Busck og BR har groft sagt enten været for dyre eller for dårlige.
Ja, og så er jeg stadig er sur over, at min lokale Arnold Busck ikke hjemtog et eneste eksemplar af den seneste bog, jeg skrev – og over, at min yngste søns værelse er fyldt med resterne af plastikgeværer, Fortnite-figurer og andet plastikpak fra BR, der holdt halvt så længe, som det tog at vriste ud af emballagen.
Derfor var jeg heller ikke med i grædekoret, da nyhederne om butiksdøden ramte.
Men så var det, jeg fik brug for nogle hylder til mit kontor.
Voldsomt forsinkede og i forkert udgave
Jeg bestilte dem i marts på en kendt boligkædes hjemmeside. En uge efter smed fragtmanden dem af. Men desværre i den forkerte længde. Så jeg ringede til kundeservice. Efter 25 minutters monoton, low-fi muzak, der fik en til at længes efter et pressemøde med Magnus Heunicke, lagde jeg på og skrev en mail i stedet.
– Det var de forkerte hylder. Kan I komme med de rigtige og tage de andre med tilbage, var essensen, bare lidt venligere formuleret.
Jeg fik besked om, at mailen var modtaget. To dage efter fik jeg en mail om, at de havde utrolig meget at lave, og at der ville gå yderligere to-fire dage. Og fem dage efter fik jeg så svar.
– Jeg kan se, at dine hylder er blevet leveret, skrev kvinden fra kundeservice.
Jesus, altså! Jeg skrev igen:
– Det var desværre de forkerte hylder, forklarede jeg.
Svar: Mailen er modtaget. Og to dage senere: Der går yderligere to til fire dage, for vi har travlt. Og ja, det tror da fanden, når I hverken kan levere de rigtige varer eller læse indenad, havde jeg lyst til at skrive. Men det gjorde jeg ikke. Jeg ventede. Fem dage, så kom der svar igen:
– Vi beklager. Fragtmanden leverer de rigtige hylder og tager de forkerte med tilbage. Leveringstidspunkt: 15. juni mellem 9-12.
Altså, på det tidspunkt to måneder ude i fremtiden.
Jeg bed mig i tungen og skrev igen, denne gang i en anelse balstyrisk tilstand:
– Tak. Men to måneder, det er for sindssygt. Så kan jeg ligeså godt annullere ordren og bestille nogle nye, det går jo meget hurtigere. Jeg kan godt selv levere de forkerte tilbage i jeres nærmeste varehus. Men så skal I selvfølgelig returnere fragtomkostningerne, meddelte jeg.
Fordi jeg er smålig.
Svaret kom en uge senere:
– Du er velkommen til at annullere ordren og selv aflevere hylderne tilbage, men vi kan desværre ikke refundere fragtomkostningerne. Vær opmærksom på, at varerne skal afleveres i samme tilstand som du modtog dem.
Så blev jeg arrig.
– Altså, det er jo ikke min skyld, at en eller anden abe på jeres lager ikke kan finde de rigtige hylder, skrev jeg – og meddelte dem, at jeg ville få min bank til at kræve købssummen tilbage.
Og der står sagen så nu. Jeg har endnu ikke kontaktet banken. Jeg vil lige se, hvad bolighuset svarer.
Om to, to til fire eller fem dage.
Kæmp for de fysiske butikker
Problemet er, at vi kan ikke undvære hylder, bøger og legetøj.
Men manglen på kundepleje og almen hjerneaktivitet gør det virkelig svært at knuselske nethandlen.
Jeg har bestilt flere ting, der enten er voldsomt forsinkede, kommer i den forkerte udgave eller aldrig dukker op. I tre måneder har jeg ventet på en kæmpestor magnet fra Kina. Sådan en, der angiveligt kan suge cykler op fra havets bund. Jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge den til, men altså, hey … det er en kæmpestor magnet.
Samtidig skal man leve med de plagsomme reklamer, der dukker op på Facebook, bare man har tænkt på en vare. Er jeg pervers, eller får I andre også tilbudt underbukser med penisholder, tissetragter og kælekakerlakker fra Wish.com?
Og så er der tolden. Den glemmer de oversøiske webshops lige at oplyse om. Jeg har personligt en pakke komplette Super Mario-figurer liggende i Kastrup på femte måned, fordi jeg nægter at betale 189 kroner ekstra for noget, jeg oprindeligt gav 68 kroner for.
Og hov, jeg får i øvrigt en reklame for dem netop nu.
Nå ja … og Postnord. Min hjerne eksploderer. Sedler i postkassen og pakkeshops i andre tidszoner. Det er bedre for helbredet at tage på bytur med Nicki Bille, end benytte det forbryderforetagende.
Så derfor: Selvom de er gammeldags, dyre og dårlige, så kæmp for de fysiske butikker.
Støt dit lokale bolighus, din boghandel og legetøjsbutik. Og husk, at … hov, et termokrus, formet som en gris? Til kun 39 kroner? Øjeblik, jeg skal lige noget...