Næstefter juleperioden er sommerferien det tidspunkt, hvor der sker flest indbrud.
Og ofte er det børnefamilier, der bliver ramt, fordi mange bor i hus, som tyvene er særligt glade for. Derfor kommer en del forældre ud for, at de skal håndtere nogle svære samtaler med deres barn efter et indbrud.
Det handler først og fremmest om at være helt ærlig og åben om episoden, siger børnepsykolog Sussi Neergaard.
- Det værste, man som forælder kan gøre, er at forsøge at skjule indbruddet for sine børn i troen på, at de ikke vil opdage det, siger hun og fortsætter:
- Det vil gøre børnene utrygge, for børn kan næsten altid se, når noget er galt. De kan se og mærke, at der er noget, far og mor ikke fortæller. Og så bliver de meget bekymrede, og ofte tror de, noget meget værre er ved at ske.
På den måde kan sandheden faktisk være en hel lettelse for børnene, forklarer Sussi Neergaard.
Dernæst er det vigtigt at afmystificere tyven, så forestillingen om ham eller hende ikke vokser ud af proportioner.
- Når man så taler om det, er det meget vigtigt at menneskeliggøre tyven. Man skal fortælle, at det er en ganske almindelig person, der ikke har så mange penge, som har taget vores ting for at sælge dem. Så børnene ikke går med en forestilling om, at det er spøgelset i operaen eller et stort monster, der har været der, men en ganske almindelig, sølle indbrudstyv, siger psykologen.
For det er nemlig svært at være bange for en person, man opfatter som sølle.
Dermed bliver det også lettere at tale om, hvad der sker, hvis tyven kommer tilbage.
- Man skal selvfølgelig ikke sige, at det aldrig sker igen. For det kan det jo faktisk godt. Så vær ærlig, og sig, at det kan ske igen. Og det er rigtig ærgerligt, hvis det gør. Derfor skal vi sørge for at gøre det svært for tyven, så vi sætter alarmen til og tænder lyset, når vi ikke er hjemme, siger Sussi Neergaard.
Ofte vil voksne og børns følelser være forskellige. Derfor skal man passe på med at pådutte børnene ens egne følelser og sorg over det mistede, siger psykologen.
- For nogle voksne vil et indbrud nærmest føles som et overgreb - som at være blevet invaderet. Men den privatsfære har børn slet ikke endnu, og den skal man passe på med at lægge ned over dem, siger hun.
Man skal i stedet tale ind i den vrede, de oplever. For det er en følelse, de kender - eksempelvis fra børnehaven, når et andet barn har taget deres cykel.
- Børn bliver vrede og tænker, hvor er det tarveligt at tage vores tv. Og det kan man hjælpe med at sætte ord på. Det er godt nok en dum tyv, og hvor er det tarveligt gjort, siger psykologen.
Fakta: Sådan taler du med dit barn om indbrud
- Involver barnet helt fra begyndelsen.
- Afmystificer tyven.
- Vær åben, og lyv aldrig.
- Snak med barnet om indbruddet, til barnet ikke gider tale om det længere.
Kilde: Sussi Neergaard.
/ritzau fokus/
Af Bettine Romme Andersen/ritzau fokus/