Det er alt andet end kønt når skilte par bekriger hinanden – især når det foregår helt offentligt. Det vil skuespilleren Megan Fox efter alt at dømme skide højt og flot på. Hun er nemlig faret i flæsket på sin lige så berømte eksmand, ”Beverly Hills 90210”-stjernen Brian Austin Green, på Instagram.
Her beskylder hun sin eks for at fremstille hende som en fraværende mor, ved at vise billeder af ham sammen med deres fælles børn.
Megan Fox reagerede på et billede, som Brian postede på Instagram i weekenden i forbindelse med fejringen af Halloween.
– Jeg håber, I alle sammen havde en herlig Halloween, skrev Brian Austin Green og lagde et billede op af sig selv i ført et kostume, der minder om den afskyelige snemand. Med på billedet var hans treårige søn Journey, og det fik altså hans ekskone til at fare til tasterne.
– Hvorfor skal Journey være med på det her billede? Det er ikke svært at skære dem fra eller at vælge billeder, de ikke er med på, skriver Megan, der mener, at hendes eksmand lægger billeder op af ham og deres børn for at udstille hende som en dårlig mor.
Du er besat
– Jeg havde en dejlig Halloween med dem i går, men se, hvor fraværende de er på mine sociale medier, skriver Megan og deler sin teori i kommentarfeltet på eksmandens billede.
– Du er så besat af at fodre den gennemgribende fortælling, at jeg er en fraværende mor, og du er årets, evigt dedikerede far. Du har dem halvdelen af tiden. Tillykke, du er virkelig et bemærkelsesværdigt menneske!, skriver Megan.
Ekskonens kommentar har siden fået Brian Austin Green til at skære deres søn væk fra billedet – til mange af hans følgeres store fortrydelse.
Megan Fox og Brian Austin Green bekræftede tidligere på året, at de skulle skilles efter 10 år som ægtefolk og 16 år som par.
Siden har Megan Fox, 34, fået sig en nuy kæreste – rapperen Machine Gun Kelly, 30.