Joachim og Alexandras bryllup var ikke fyldt med kærlighed.
Faktisk var det dødt længe før, at pressemeddelelsen om skilsmissen kom frem.
I hvert fald ifølge bogen 1015 København K om kongehuset skrevet af journalist Trine Villemann.
Brylluppet mellem prins Joachim og Alexandra var også begyndelsen på et ægteskab, der angiveligt endte i misforståelser, forskelligheder og afstand – så meget, at det til sidst første til en skilsmisse.
For meget hurtigt viste forskellighederne sig ved, at Alexandra konstant var i København eller på rejser, mens Joachim måtte blive hjemme på Schackenborg. Alexandra kunne simpelthen ikke holde livet på landet ud.
- Joachim vidste godt, at Alexandra var frustreret. Hun savnede sit travle liv i Hong Kong, hvilket hun ikke undlod at gøre opmærksom på. Han blev meget hurtigt klar over, at det ægteskab ikke fungerede, men han rettede ryggen og prøvede at få det bedste ud af det, og så begyndte de ellers at bruge deres energi på alle andre end hinanden,«fortæller en daværende ven af parret.
Da Felix blev født, var ægteskabet ifølge en anden ven, helt dødt. Men Joachim ville stadig ikke give op.
- De havde intet sammen ud over børnene, men Joachim ville stadig ikke skilles. Som kongelig er han opdraget til, at man bevarer facaden udadtil, uanset hvad, lyder det.
Ifølge vennerne lykkedes det dog Alexandra at få vredet armen om på Joachim. Ifølge bogen var det en eksplosiv og potentielt meget ødelæggende begivenhed, der gav Alexandra det våben, hun havde brug for, for at komme ud af ægteskabet.
- Alle vennerne ved, hvad der skete, men alle holder tæt. Det er en hemmelighed, som ikke tjener noget formål at røbe. Det ville knuse Joachim, og det ville være forfærdeligt for børnene, udtaler en af Joachims venner. Men hændelsen var åbenbart det, der skulle til for at Joachim lod sig skille