Sandra Toft kom så galt af sted ved tirsdagens træning, at hun misser VM-kvalifikationskampene mod Tyrkiet.
Team Tvis Holstebro-målvogteren har pådraget sig en skade i menisken, og hun kommer derfor ikke i spil til hverken hjemme- eller udekampen mod Tyrkiet.
Kampene spilles i Ankara søndag den 2. juni med returkamp lørdag den 8. juni i Aarhus klokken 20.15.
Den samlede vinder kvalificerer sig til VM i Serbien i december.
Onsdag måtte playmakeren Lærke Møller forlade formiddagens træning med et hold i nakken, men umiddelbart tager FCM Håndbold-profilen med truppen til Tyrkiet, når der er afgang fredag morgen.
Landstræner Jan Pytlick udtog onsdag eftermiddag truppen, som rejser med til Tyrkiet på fredag for at spille den første af to afgørende VM-kvalifikationskampe.
Truppen ser således ud:
Ann Grete Nørgaard, Team Tvis Holstebro
Pernille Holst Larsen, Viborg HK
Stine Jørgensen, Aalborg DH
Lærke Møller, FCM Håndbold
Kristina Kristiansen, Team Tvis Holstebro
Lotte Grigel, Team Esbjerg
Jane Schumacher, Skive fH
Line Jørgensen, FCM Håndbold
Louise Burgaard, Team Tvis Holstebro
Camilla Dalby, Randers HK
Maibritt Kviesgaard, FCM Håndbold
Trine Østergaard, FCM Håndbold
Mette Gravholt, Team Tvis Holstebro
Susan Thorsgaard, FCM Håndbold
Marianne Bonde, FIF
Søs Søby, Viborg HK
Rikke Poulsen, EH Vejen
/ritzau/