Af David Trads
Da den dengang 20-årige Mette Frederiksen tilbage i 1998 første gang måtte stemme, så dansk politik i den grad anderledes ud:
Socialdemokratiet fik imponerende 35,9 procent af stemmerne – og Dansk Folkeparti blev valgt ind i Folketinget med pæne 7,4 procent. Der var næsten en million flere danskere, som stemte S end DF dengang…
Forleden opnåede S solide 26,3 procent, mens DF erobrede fornemme 21,1 procent. Mindre end 200.000 flere stemte på S end DF. Fra at have 50 flere mandater i Folketinget i 1998, har S nu blot 10 flere end DF…
Ingen fortælling er mere rammende for, hvorfor Socialdemokratiet har så svært ved at fastholde magten end historien om Dansk Folkeparti – for i de 20 år, der er gået, siden Pia Kjærsgaard stiftede sit parti, har Socialdemokratiet tabt en godt en tredjedel af dets vælgere.
JEG TAGER NÆPPE MUNDEN FOR FULD, når jeg hævder, at DF er den farligste modstander, som S har haft siden Anden Verdenskrig – fordi partiet snedigt har fået sig placeret sig som en slags nyt Socialdemokrati. DF opfattes af mange som stærkere forkæmpere for velfærden end S.
Siden DF – i øvrigt med Mogens Camre, den tidligere top-socialdemokrat, som pennefører – ændrede dets partiprogram i 2001 fra en liberalistisk til en socialdemokratisk grundtone, er partiet for hvert år, der er gået, blevet stadig stærkere.
Den bundne opgave, som Mette Frederiksen nu får som partiformand for Socialdemokratiet, er præcist at standse blødningen af vælgere til DF – og hurtigt begynde at vinde dem ’hjem’ igen fra det ’falske’ til det ’rigtige’ velfærdsparti.
Mette, hun kaldes aldrig andet, får historisk opbakning til projekt – for ikke siden Jens Otto Krag tog over i 1962, er en ny leder valgt uden den mindste murren i krogene. Hun overtager ledelsen på et tidspunkt, hvor partiet trods tab af regeringsmagten oplever en smule medvind.
DET ALLERFØRSTE, som hun bør tage stilling til, er, om hun er tilfreds med, at S får opbakning fra omkring hver fjerde vælger – eller om hun ønsker at bringe partiet tilbage til den tid, hvor det var hver tredje, der stemte på dem. Mener hun det sidste, så skal hun tænke på en ny vision.
For hvad er den centrale årsag til, at man skal stemme på S i dag? Er det bare for at bevare #DetDanmarkDuKender, som partiet førte kampagne på – eller er det mere af det samme, som ’Vi skal videre’-sloganet fra valgkampen lød på? Og hvad betyder det egentligt?
Man må håbe – hvis man ellers drømmer om et stærkt Socialdemokratiet – at Frederiksen har mere at byde på. Det er ikke nok at bevare, ikke nok bare at ville videre, og ikke nok bare at være tilfreds med at regere. Partiet har brug for grundlæggende at gentænke dets politik.
Den nye formand bør indlede en grundig analyse af, hvorfor DF hele tiden vinder. Der er ingen tvivl om, at udlændinge-området fortsat er vigtigst – men modstand mod EU, øst-arbejdere, social dumping og fornemmelsen af, at DF bedre forstår udsatte danskere fylder også.
FREDERIKSEN SKAL VÆRE ÆRLIG – og hun skal kræve ærlighed af sine partifæller. Det nytter eksempelvis ikke noget, når ledende S-politikere forsøger at bilde sig selv ind, at udlændinge ikke betyder noget særligt. Det gør det – og DF’s svar er fortsat det mest autentiske.
Socialdemokraterne skal også analysere sig selv nøje:
Har partitoppen mistet den føling med almindelige danskere, der skal være dets styrke? Tager de fortsat for let på de bekymringer, som flygtninge og indvandrere udgør for så mange? Har de forsømt udkanten? Har de for meget fokus på velfærdsydelser og for lidt på folk i arbejde?
Mette Frederiksens opgave er kolossal – for klokken er ved at være fem minutter i tolv i forhold til, at S har tabt kampen mod DF. Den kamp vil være fatal at tabe – ikke bare for partiet, men også for Danmark, idet DF langt fra er det Socialdemokrati, de foregiver.
DF er et højre-populistisk parti, som – har vi lige fået dokumenteret – ikke tør tage ansvar, når chancen byder sig. S er et ansvarligt parti, der – har historien lært os – altid er parat til regere.
Problemet for S er, at DF drives af passion og hjerte, mens S for længe har været drevet af fornuft og hjerne. Mette Frederiksens største styrke er, at hun også er passioneret – og hun skal hurtigst muligt vise alle, at hjertet er lige så vigtigt som hjernen. Så er hun i gang.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.