Ulf Harbo er medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten, og er folketingskandidat. Det meste af fritiden - fra både kommunalpolitik og jobbet som friskolelærer - bruger Ulf Harbo nu på at være bisidder og samfundsdebattør. Bisidder-opgaverne gælder primært borgere i hele Danmark, som er udsat for ulovlig og skadelig sagsbehandling af deres egen lokale kommune - især i deres personlige sager om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension.
Tillid og tryghed har mantraet været fra Dansk Folkeparti under valgkampen.
Et mantra, som åbenbart på valgdagen fandt genklang hos mange vælgere, der har været ramt af de seneste års massive nedskæringer på syge, handicappede og arbejdsløse.
De, som har oplevet den største utryghed siden kontanthjælpsreformen, er de familier, som på trods af sygdom og handicaps og en permanent parkering i kontanthjælpssystemet fandt en udvej - ved at få et supplement til forsørgelsen i form af kontanthjælp.
Da Folketinget indførte den gensidige forsørgelsespligt for samlevende (ugifte) kontanthjælpsmodtagere fra den 1. januar 2014, rev man tæppet væk under tusindvis af familier med børn. Men også mange par uden børn mistede fra den ene dag til den anden halvdelen af deres kontanthjælp, fordi loven kun skulle gælde halvt det første år.
MANGE ER SIDEN FLYTTET FRA HINANDEN. Mange er siden blevet meget fattige. Familier med børn er blevet splittet alene fordi det ikke har været økonomisk muligt at blive boende sammen.
Mange af de ramte er mennesker, som på et tidspunkt ulovligt har fået frataget deres sygedagpenge - af kommunen. Uden at kommunen har afklaret deres arbejdsevne og afklaret dem til anden forsørgelse.
Mange af dem begyndte at kæmpe desperat for deres økonomiske overlevelse, hvilket har skabt et enormt pres ude i kommunerne. Lige inden loven skulle indføres helt fra 1. januar 2015 - og endnu flere var lige ved at flytte fra hinanden på grund af den økonomiske umulighed - valgte man at fjerne den gensidige forsørgelsespligt igen fra den 1. januar 2016 og at udfase den med halv virkning i 2015.
Men straks var Løkke ude og sige, at han ville genindføre den igen hvis han blev statsminister. Og straks begyndte frygten at sprede sig som gift hos de ramte familier.
FRYGTEN BLEV HOS MANGE en frygt for at blå blok skulle vinde, og nu er frygten så blevet til virkelighed. Mange er gået i panik og spørger, blandt andet mig, om den gensidige forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere nu bliver genindført med fuld hammer?
Normalt holder jeg mig fra at spå, men jeg vil nu alligevel prøve at mane til besindelse og komme med nogle gode argumenter for, at denne form for gensidig forsørgelse aldrig bliver indført igen.
For det første har det rent administrativt været et mareridt for kommunerne hver eneste måned at skulle have lønsedler fra den arbejdende part i et parforhold - og beregne og udbetale supplerende kontanthjælp.
Mange har fået for sent udbetalt kontanthjælp på grund af problemer med, hvornår lønsedlerne er tilgængelige, hvilket giver store problemer med at betale regninger til tiden.
Særligt de selvstændige erhvervsdrivende har det været umenneskeligt for, fordi mange kommuner har krævet regnskab hver eneste måned, hvoraf virksomhedens overskud skal fremgå!
DET ER EN ADMINISTRATIV BYRDE, som har gjort, at mange helt har droppet deres selvstændige virksomhed til fordel for almindeligt arbejde eller kontanthjælp. For lige pludselig kunne det slet ikke betale sig at arbejde mere på sin selvstændige virksomhed.
For det andet har det vist sig at være meget vanskeligt for kommunerne at finde ud af, hvem der er samlevende og at træffe lovlige afgørelser.
I nogle kommuner, fx Århus, bliver alle som flytter sammen underlagt gensidig forsørgerpligt, lige meget om de har børn eller ej.
I langt de fleste kommuner kan man ikke finde ud af at overholde loven, når man træffer afgørelserne. Det har indtil nu kostet kommunerne over 60 millioner i tilbagebetalinger til borgere - og dertil en ukendt sum i administrative omkostninger, fordi kommunen skulle gennemgå alle sager og træffe nye afgørelser.
For det tredje har en gruppe borgere gang i en retssag mod staten for brud på grundloven - en sag, som bliver meget spændende at følge. Der er nemlig en masse bøvl med hensyn til ejendomsret og skatteregler - og dét, at man fratager de enkelte par hele deres livsgrundlag ved at fjerne den grundlovssikrede ret til hjælp fra det offentlige. Man lægger pligten til at forsørge sin samlever over på én, som ikke selv har påtaget sig forsørgerpligten gennem et juridisk bindende ægteskab.
FOR DET FJERDE KAN DET SLET IKKE BETALE SIG FOR KOMMUNEN. For ofte er konsekvensen af loven, at fx enkemænd som gerne vil leje et værelse ud - eller kærestepar, som gerne vil flytte sammen - i stedet vælger at bo alene, og at familier flytter fra hinanden. Det koster i eneforsørgertillæg, boligsikring og fripladstilskud. Og derfor vil en fuld indfasning af loven slet slet ikke kunne betale sig økonomisk for vores kommuner.
For det femte har formanden for Dansk Folkeparti lovet ikke at genindføre gensidig forsørgerpligt. Og hvis han ikke holder dét løfte, svigter han sine vælgere og mister sin troværdighed.
Så jeg tror ikke på, at GF - Gensidig Forsørgelse for samlevende - bliver genindført. Om jeg får ret, kan kun tiden vise.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.