Det er halvanden uge siden, Sidney Lee gik bort i en alder af blot 43 år, og fredag tog familien og de nærmeste venner afsked. Det skete fra Holmens Kapel på Østerbro.
Selv om Sidney Lee levede det meste af sit liv i offentlighedens skær, havde familien ønsket at holde begravelasen privat og kun for de allernærmeste.
Men på Facebook gengiver Sidney Lees lillebror, Troels Kjær Trier, den tale, han holdt ved begravelsen. Den fortæller om et forhold mellem to brødre, der var meget forskellige.
– Min storebror var næsten syv år ældre end mig, alligevel var vi sammen næsten hele tiden. Men jeg har ikke været særlig gammel, da jeg mærkede at noget ved ham var anderledes, lyder det blandt andet.
– At være i min storebrors selskab var ofte som at træde ind i en alternativ virkelighed, hvor kedelige hverdagspligter ikke havde nogen værdi. “Bliv hjemme fra skole og spil Playstation med mig i stedet, Troels. Bare sig, at du var syg, lyder et barndomsminde.
Han fortæller også, at storebroren bestemt ikke valgte den lige vej gennem livet:
– Hans rute gennem livet gik via en kringlet og kroget sti der aldrig før var betrådt. Det var anderledes og ofte spændende. Men det var også en sikker måde at pådrage sig skader og skrammer. Selvfølgelig gik det hårdt ud over ham selv, og hans liv var uoverskueligt rodet i en meget tidlig alder. Mange omkring ham - og især vores mor og far - forsøgte selvfølgelig ihærdigt at bringe ham ud på en mere gangbar sti, men forgæves. Man skulle nok kende min storebror for helt at forstå det. Men det er efterhånden mange år siden, at jeg indså, at det aldrig kunne blive anderledes med ham. Han var født sådan. Life is ours, we live it our way
Sidney Lee er fra flere sider blevet fremhævet, som en person, der blot var kendt for at være kendt. Og ikke have særlige færdigheder. Det kommenterer lillebroren også på:
– Hvis han var så ubetydelig, hvorfor sendte fremmede sårbare piger ham så breve med deres følelser og tanker om selvtillid? Hvorfor fik han så sin egen karakter i Anders And og Co - udvalgt ved siden af dronningen og statsministeren. Hvem kan egentlig sige, at de har opnået det?
– Hvem får skrevet utallige nekrologer og indslag i alle nyhedsudsendelser, når de er gået bort. Hvem får lagt blomster af fremmede foran deres hoveddør.
– Det skete alt sammen for Sidney. Det skete for Søren. Det skete for min storebror. Du var - om nogen - noget særligt. Tak fordi du var dig. Jeg elsker dig. Og jeg savner dig, lyder afslutningen i talen.
Du kan læse hele talen her.