Karsten Hønge er beskæftigelsesordfører for SF. Han udlært tømrersvend og arbejdede i en længere årrække på forskellige byggepladser. Han er også tidligere fagforeningsformand gennem 16 år. Karsten vil især skrive om vilkårene på arbejdsmarkedet – altid med udgangspunkt i dem, som har mindst.
"DET KAN du godt glemme”, var min kommentar til Inger Støjberg.
Den faldt, da hun på dagens forhandlingsmøde om udenlandsk arbejdskraft ville høre partiernes holdning til at åbne Danmarks fordør for billige arbejdere fra Indien, Mexico, Brasilien, Kina og flere andre lande. Ministeren har et flertal i Folketinget i mod sig, så der kommer heldigvis ingen bukser ud af det skind.
Regeringen har en længere ønskeseddel, og jeg kunne tilslutte mig mindst syv af forslagene. Derfor foreslog jeg, at vi forhandlede om de ting, hvor vi kunne nå hinanden. Men nej-nej-nej, sådan vil Støjberg og regeringen ikke opnå konkrete resultater til fordel for danske virksomheder. Det er alt eller intet, og nu vil Støjberg fortsætte konfrontationen i Folketingssalen. Held og lykke med det, Inger. Jeg glæder mig til dagen for 1. behandlingen af jeres lovforslag. Det bliver dagen for jordpåkastelse og begravelsessange.
DE FORSLAG, som SF støtter, handler om en mere smidig sagsbehandling når virksomhederne søger om at få eksperter fra 3. lande, at friholde virksomheder for straf, hvis de uforvarende har begået fejl, hurtigere sagsbehandling for den medfølgende familie, smidigere overgange mellem studiejobs og beløbsordningen og flere andre forhold. Men det er åbenbart ikke så vigtigt for regeringen. Hvad siger virksomhederne mon til det?
Mangler vi arbejdskraft i Danmark? Ja, men ikke fra udlandet, bortset fra helt specielle eksperter! 10.000 unge leder efter en praktikplads, tusindvis går arbejdsløse og modtager dagpenge eller kontanthjælp, handicappede har svært ved at komme i gang, køen efter fleksjob er lang og masser af kortuddannede har brug for voksen-efter- og videreuddannelse. Investeringer i et trygt og sikkert arbejdsmiljø vil også holde folk i beskæftigelse i stedet for sygemeldinger og en rå nedslidning. Hvert fjerde medlem af fagforbundet 3F er ikke på arbejdsmarkedet som 60-årig, for de er enten på førtidspension eller døde. Der er nok at tage fat på.
MEN NOGLE virksomheder og politikere vil hellere foretage en overspringshandling. Grib telefonen og ring til et vikarbureau. Kort efter står udlændinge klar ved fordøren.
Der lyder en jammer og klage fra arbejdsgivere, der mener, at de til enhver tid skal have leveret højt kvalificeret arbejdskraft i enhver branche. ”Vi må sige nej til ordrer”, ”Så vil varerne i stedet blive produceret i udlandet”, og så videre, og så videre. Det er dejligt med tryk på kedlerne i virksomhederne, men vi kan ikke forvente, at alt muligt til enhver tid kan og skal produceres på netop danske arbejdspladser.
Danmark er faktisk et samfund, og ikke en fabrik. Vores horisont går længere end til virksomhedsporten, for et samfund indeholder mange andre værdier, end dem der koldt kan tælles. Hvornår er arbejdsgiverne mætte? Har de og regeringen overhovedet en grænse når det kommer til import af billig arbejdskraft? Er det 10.000, 100.000, eller måske en million lønarbejdere? Enhver med samfundsansvar kan se, at der må være en grænse. Også sådan helt bogstaveligt.
Det er selvfølgelig ærgerligt, at se profitable ordrer gå ens næse forbi, men trylle og magi branchen kan ikke pludselig levere alle mulige kvalificerede folk til alle brancher. Det er ufattelig kortsigtet at springe over, hvor gærdet er lavest, selv om det frister arbejdsgivere på jagt efter billig arbejdskraft og hurtig profit. Deres forlængede politiske arme på Christiansborg hjælper tydeligvis gerne til. Men jeg vil bo i et samfund, ikke på en fabrik.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.