Uønskede hænder på lårene, klask i numsen eller anden fysisk sexchikane. Det har hver tiende kvindelige lokalpolitiker været udsat for, når de har passet deres hverv som folkevalgte. Det viser en rundspørge fra Avisen.dk, som 859 af landets 2.432 byrådsmedlemmer har besvaret.

Læs også:

Flere mænd bliver udsat for sexchikane på jobbet

I 83 procent af tilfældene var det en anden politiker fra kommunalbestyrelsen, der stod bag krænkelsen.

- Særligt i forbindelse med større events som topmøder i Kommunernes Landsforening er der nogle, som har hænderne meget langt fremme, siger Mette Annelie Rasmussen, gruppeformand for De Radikale i Københavns Borgerrepræsentation.

Hun har flere gange været udsat for seksuelt krænkende befamlinger i forbindelse med hendes politiske arbejde:

- Jeg har oplevet, hvordan folk lige kører en hånd over bagdelen, når de går forbi og kommer med underlige invitationer om at komme med op på værelset, siger den radikale politiker.

Brigitte Klintskov Jerkel, der er konservativt medlem af både Greve Byråd og Folketinget, har fået uønskede klap bagi af både byrådskollegaer og folketingsmedlemmer:

- Og det følges så tit ad med dumme bemærkninger om mit udseende, som ikke hører hjemme i politik, siger Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Hun mener, det er meget grænseoverskridende, at sexchikanen foregår i forbindelse med politisk arbejde:

- Det sker på vores arbejdsplads - ikke på en bar fredag aften, hvor man måske kan forvente lidt af hvert, fordi folk er alkoholpåvirkede.

Brigitte Klintskov Jerkel mener, at sexchikane i dansk politik fortsat er tabubelagt og svær at tale om:

- Sådan har jeg det også lidt selv. Men jeg tror, synlighed omkring problemet kan være med til at afhjælpe det, så nogen tænker sig om en anden gang.

Rundspørgen viser også, at mere end hvert femte kvindelige byrådsmedlem - mere præcist 23 procent - har modtaget seksuelt krænkende kommentarer, e-mails eller beskeder på sociale medier.

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo - videnscenter for køn og ligestilling, mener, at tallene er skræmmende høje:

- Vi har som befolkning givet vores folkevalgte et mandat til at lave et sagligt stykke arbejde, men mange af kvinderne bliver ikke set sådan, siden de skal udsættes for seksuel chikane.

- Som samfund forklarer vi tit den skæve kønsbalance i politik med, at kvinder vælger det fra, fordi de prioriterer børn og familie. Men rundspørgen rejser et nyt spørgsmål: Har vi skabt et dårligt klima, hvor kvinder vælger lokalpolitik fra, fordi det bliver for lummert?, spørger Henriette Laursen, der mener, det udgør et demokratisk problem.

Brug for lokalpolitisk #metoo

Løsningen ligger blandt andet i, at problemerne bliver trukket frem i lyset, mener Kvinfo-direktøren:

- Det skal afdækkes, som I gør nu. Og så er der brug for en 'metoo'-kampagne i lokalpolitik. Kommunalbestyrelserne bør selv tage emnet op, så det ikke er den enkeltes problem, siger Henriette Laursen.

Hun mener, at 'metoo'-kampagnen, der har sat fokus på seksuelle krænkelser i blandt andet film-branchen, har flyttet tingene i en positiv retning, men i dansk politik er der fortsat plads til forbedring:

- For et par år siden - inden 'metoo' - var der en ung politiker i Nyborg, der fortalte om sexchikane. Her reagerede mændene ved at blive irriterede, og hun var nok også bare opmærksomhedssøgende og alt sådan noget. Men tallene her viser et mønster, og vi skal sikre, det tages alvorligt.

Læs også:

Disse faggrupper er mest udsatte for sexchikane