Der er ikke meget tilbage af det, der en gang var et helt almindeligt villakvarter nær San Diego i den amerikansk stat Californien.
Indbyggerne i området har nu fået lov til at vende tilbage, men for mange af dem er synet nedslående: Der er ikke andet tilbage af deres hjem end rygende ruiner.
18.000 mennesker har været evakueret i staten, hvor flere forskellige skovbrande har hærget. Foreløbig er der sket skader for over 100 millioner kroner på huse, lejlighedskomplekser og virksomheder.
Myndighederne undersøger lige nu, om ilden kan være påsat.