Det bliver kaldt for Letlands største, moderne tragedie.
Lørdag kollapsede endnu en del af taget af det supermarked, der styrtede sammen i Riga fredag, og som indtil videre har kostet mindst 54 mennesker livet. Ti personer er stadig meldt savnet, men ifølge myndighederne er chancen for at finde overlevende i ruinerne 'tæt på nul.'
Lørdag kollapsede mere af taget, men denne gang havde man nået at få redningsfolk væk i tide. Redningsarbejdet har foregået i døgndrift, men det er et risikabelt projekt, fordi der hele tiden er mulighed for, at mere af bygningen styrter sammen.
Årsagen til tragedien er endnu ikke endeligt defineret, men de første rapporter fortæller, at dårlig konstruktion kombineret med for tungt anlægsarbejde af en park oven på supermarkedet muligvis har fået taget til at brase sammen.
Medvirkende:Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen