Flere end én million irakere får snart lov til at arbejde for den irakiske stat igen. De var medlemmer af Saddam Husseins Baath-parti, og de blev fyret fra deres job, da den amerikanskledede invasion væltede diktatorstyret i marts 2003.

Nu vil den irakiske regering med en ny lov lade dem vende tilbage til deres poster. Så længe de ikke udbreder idéerne fra Baath-partiet, understreger formanden for Iraks ?af-Baathificeringsråd?, Ali al-Lamy, overfor AFP.

»De, der insisterer på at blive i Baath-partiet, opfatter vi som terrorister,« siger han.

Langt de fleste af de fyrede Baath-medlemmer tilhører det irakiske mindretal af sunnimuslimer. De var forhadte og frygtede af landets flertal af shiamuslimer, der er kommet til magten efter systemskiftet. De samme shiamuslimer står nu bag loven, der skal lukke sunnimuslimerne tilbage i det gode selskab.

»Det er en helt nødvendig lov, for på den måde får man indsluset potentielle oprørere i det nye Irak. Men det er også en balancegang, for de må ikke få mulighed for at genetablere den sunnimuslimske dominans,« siger lektor Helle Lykke Nielsen fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

Elsket og frygtet

For mange almindelige irakere var Baath-partiet under Saddam Husseins styre den eneste vej at gå, hvis man ville kæmpe sig til et bedre liv, forklarer Helle Lykke Nielsen.

»I mange år havde Baath-partiet den samme funktion som Socialdemokratiet i vores del af verden ? bortset selvfølgelig fra den totalitære side. Hvis man meldte sig ind i partiet, fik man adgang til en billig bolig, ordentlige skoler til børnene og en god løn,« fortæller hun.

Men partiet var ligeså frygtet af nogle, som det var elsket af andre.

»Partiet var en kanal til at forbedre sine livsbetingelser. Det negative er, at Baath-partiet efterhånden blev Saddam Husseins undertrykkelsesmekanisme, fordi betingelsen for at få hjælp var, at man skulle rapportere om hinanden,« siger Helle Lykke Nielsen.

Fra job til oprør

Da amerikanerne opløste Baath-partiet og fyrede medlemmerne fra deres job, ødelagde man samtidig tre af grundpillerne i det irakiske system: Hæren, efterretningstjenesterne og Baath-partiet.

»De var en magtbase for Saddam-tro folk, og derfor måtte de væk. Men set i bagklogskabens lys rev man samtidig tæppet væk under rigtig mange mennesker. Undervejs har man også set, at det har givet voldsomme problemer, at man skulle opbygge alt fra nyt,« siger Helle Lykke Nielsen.

Samtidig sendte man mange tusinde sunnimuslimer i armene på militante oprørere, mener hun.

»Fordi man har været så strikse, har man været med til at give næring til oprøret. For sunnimuslimerne fra Baath-partiet fik så trøstesløse udsigter, at de ikke har set andre muligheder end at lave oprør,« forklarer hun.

Helle Lykke Nielsen er derfor ikke i tvivl om, at den nye lov er et våben mod volden og terrorangrebene i Irak.

»Hvis folk har job og penge, så laver de ikke ballade,« siger hun.

Den nye lov er en del af Iraks overordnede plan om forsoning mellem landets etniske og religiøse grupper. De 1.500 personer, der var tættes på Saddam Hussein, vil ikke få lov til at arbejde for staten igen.