Der går ikke en dag uden, at Solvej spekulerer på, hvad der skal ske efter den 30. december.
”Hvis jeg ikke finder noget, må vi sælge lejligheden. Det er ikke rart at tænke på. Tænk hvor mange år vi har været her! Det er børnenes barndomshjem.”
Solvej Kjellerup er 50 år. Hun har været på dagpenge siden 24. august 2009.
Hun sidder i den mørke sofa i hendes elskede lejlighed på 73 kvadratmeter i Albertslund.
Riiing, Riiing, lyder mobiltelefon.
”Hej Helle. Ja, ja, DET lyder godt! Vi ses i morgen,” siger Solvej ind i mobiltelefon og lægger på igen.
”Nå, det var lederen, hun spurgte, om jeg ville være med til at smøre rugbrød til børnene i morgen fra 9-13. Yes!.”
400 afslag
Solvej har sendt omkring 400 ansøgninger de sidste tre år. To til tre om ugen.
Tilkaldevikar-jobbet i daginstitutionen Troldehøjen er første gang, hun har fået andet end afslag.
”Jeg har ikke været kaldt ind overhovedet. Det er nok fordi jeg mangler erfaring inden for de fag, jeg søger. Derfor er jeg glad for at få chancen nu, ellers kan jeg jo aldrig få noget erfaring."
Foreløbig har hun været i Troldehøjen tre gange i sidste uge, to gange i ugen før, og så i mandags. Det hele står på en linjeret A4-blok.
”Hvis jeg bare kunne få 20-25 timer om ugen fast, ville vi være reddet,” siger Solvej og prikker sin kuglepen mod papir-arket. Tap, tap.
Hun er blandt de over 37.000 arbejdsløse, der risikerer at miste dagpengene inden for det næste halve år. For Solvejs vedkommende er den 30. december en dato, der alt for hurtigt rykker nærmere.
”Jeg kan ikke få kontanthjælp, fordi vi har en ejerlejlighed og sikkert heller ikke, fordi vi er gift, og Romeo tjener for meget,” forklarer Solvej, der har været gift i 31 år.
Luftsteg og vindfrikadeller
Den lejlighed, som hun hele tiden vender tilbage til, blev købte af Solvej og Romeo, hendes mand, i 1986 for 788.000 kroner. Den er stadig belånt for over 400.000 kroner.
Måske kan man få helt op til 1,4 millioner kroner for den, spekulerer Solvej højt.
Den slags vil hun helst ikke tænke på, men lidt hovedregning siger, at der er tre mulige udveje nu: Få et job, sælge lejligheden eller leve af luftsteg og vindfrikadeller fra januar.
Lige nu har Solvej nemlig omkring 10.000 kroner tilbage, når skat og fagforeningskontingent er betalt. Romeos fleksjob giver 11.000-12.000 kroner om måneden.
Parret betaler 11.200 for husleje, lån, strøm, vand varme, renovation med mere. Derfor er Solvejs dagpenge vigtige i familiens husholdningsbudget.
”Lige nu lever vi godt, men det er min indtægt, vi lever for,” siger Solvej.
26 år i Københavns Lufthavn
Da hun var 20 år gammel, fik hun arbejde i Københavns Lufthavn. Der blev hun i 26 år. Først tre et halvt år i ’Vaskehallen’, hvor hun vaskede bestik og porcelæn.
Senere pakkede hun udstyr til flyene: Vandflasker, bestik, kander, medicin, bamser.
”Jeg var glad for det. Det var hårdt, fordi det var akkordarbejde, og vi løftede meget. Det gik, indtil det ikke gik længere. Jeg er helt skæv i skulderen,” siger Solvej, der mistede jobbet efter et års sygemelding på grund af slidgigt.
”I starten kiggede jeg også efter mange forskellige slags job, men der er ikke så mange andre muligheder, når man ikke er kvalificeret, så nu er det stillinger som pædagogmedhjælper,” siger Solvej.
Hun har ikke siddet på skolebænken siden 9. klasse. Derfor tror hun ikke, det er uddannelse, der skal finde hende jobbet.
Hvis bare jeg kunne få 20 timer ...
Hun har sagt ja-tak til tilbuddet om akuthjælp fra jobcentret. Sammen med sin jobkonsulent og jobformidler Laila Hansen har hun lavet en ny ansøgning, der kan bruges til at søge stillinger uopfordret.
Den skal Solvej rundt med i tøjbutikker i overmorgen. Hun prøver med stor energi at undgå at tænke på, at hun skal træde ind foran folk, hun ikke kender, med sin ansøgning i hånden.
"Det bliver svært. Jeg er ikke sådan en, der - bum - har det hele i munden,” siger Solvej.
"Hvis bare jeg kunne få 20-25 timer om ugen som tilkaldevikar," ønsker hun.