De fleste har prøvet at stå med en pludselig udgift. Måske dukker forsikringsregningen op ud af det blå, bilen går i stykker eller studiestarten kommer med bogindkøb for flere tusinde kroner. Men ikke alle har en opsparing at tære på, når regningerne ruller ind.
- Det kan være svært at finde penge til at starte en opsparing. Derfor er det en god idé at påbegynde en, når økonomien ændrer sig i livet. Går man fra SU til løn eller dagpenge, kan forandringen være en oplagt mulighed til at snige en opsparing ind, anbefaler Hans Peter Christensen, der er direktør i Uvildige.dk, som er et firma, der tilbyder uafhængig økonomisk rådgivning.
Han anbefaler, at studerende lægger til side til bøger og studieture, men påpeger, at det er omsonst at starte en opsparing, hvis man er nødt til at tage SU-lån for at økonomien løber rundt.
- Men når man går fra SU til et job eller dagpenge, oplever de fleste, at deres indtægt fordobles eller tredobles, og så byder muligheden sig for at spare op, fortæller Hans Peter Christensen.
Forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, er dog bange for, om unge mennesker kan finde plads til opsparingen i deres nye økonomi.
- Når du bliver færdiguddannet, så stiger dine udgifter også eksplosivt. Studieboligen skiftes ofte ud med en større og dyrere lejlighed, det er slut med studierabat på transport og forsikringer og de fleste begynder at købe bedre og dyrere dagligvarer, fortæller hun.
- Netop derfor er det vigtigt at planlægge opsparingen ind i økonomien så snart indtægten ændrer sig, for ellers vænner man sig skræmmende hurtigt til at bruge de ekstra penge, påpeger Hans Peter Christensen.
Og den strategi anbefaler de økonomiske rådgivere, at man fortsætter med.
- Hvis man vil spare mere op, er det altid nemmest at gøre det, hvis man får en lønforhøjelse eller skifter til et nyt job med højere løn. Det er nemmere at lægge til side fra en ny pulje, end det er at finde penge i ens nuværende budget, forklarer Hans Peter Christensen.
Ud over at lægge penge til side på en konto, kan man også spare op på talrige andre måder. Nogle sætter penge i obligationer og aktier, nogle spytter i pensionsopsparingen og nogle investerer i forældrekøb eller sommerhus, når økonomien er til det.
- Jo yngre man er, desto mere kortsigtet giver det mening at spare op. Som studerende kan det være fra semester til semester, som forældre kan det være til sommerferien eller barnevognen til den lille. Før man runder de 40 til 50 år mener jeg ikke, det kan betale sig at investere for meget i pension som aktier eller obligationer, vurderer Hans Peter Christensen.
Han anbefaler i stedet at yngre personer afdrager på den gæld, som mange får skabt i løbet af ungdommen. Banklån trækker nemlig dyre renter, og bliver ved med det. Derfor kan man også se det som en lille opsparing at betale gælden af hurtigst muligt, så de penge man normalt ville bruge til afdrag ikke længere forsvinder hver måned.
- Man må se på sin økonomi som legoklodser. Nogle få, som huslejen, ligger ret fast, men de fleste andre kan man flytte på i større eller mindre grad, siger Ann Lehmann Erichsen.
Og for nogle giver det bedst mening at betale af på gæld nu, og så spare op senere. For andre skal sommerferien sikres uden overtræk.
Fakta:
- 17 procent af de 18 til 65-årige har ingen penge sparet op
- Der er flere mænd end kvinder, som ingen opsparing har
- 30 procent af husstandene med en indkomst på under 300.000 om året, sparer ikke op
- De 25 til 39-årige er dårligst til at spare op, 22 procent af dem har ingen penge på kistebunden
Kilde: Nordea
/ritzau/FOKUS