Ole Christensen er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Han er tidligere fællestillidsmand og borgmester i Brovst og kæmper nu imod social dumping og for bedre fælles regler om arbejdsmiljø. Han er en forkærlighed for Nordjylland, hvor han er født, opvokset og bosiddende. Ole vil især blogge om arbejdsmarkedspolitik, men han vil også tage generelle emner på den europæiske dagsorden op - altid fra et centrum-venstre perspektiv.
DA JEG I FREDAGS slog vejen forbi Avisen.dk, fik jeg mig en glædelig overraskelse. Alternativet havde nemlig læst mit indlæg om frihandelsaftalen CETA. Og endda med så megen interesse, at de ville svare på det.
Men da jeg læste svaret fra partiets udviklingskonsulent og såkaldte Altivist-redaktør, Niko Grünfeld, forsvandt glæden igen. Det virkede nemlig ikke helt til, at det var lykkedes mig at få aflivet alle myterne om CETA. I hvert fald blev de gentaget i skribentens indlæg, hvor jeg også kunne læse, at jeg var blevet ”forblændet af frihandelseuforien og de mange skåltaler”.
Nå, det kan jeg naturligvis ikke have siddende på mig, så tillad mig at gennemgå Alternativets påstande om aftalen igen - denne gang lidt mere systematisk. En gang til for prins Knud, som man siger.
PÅSTAND #1: Domstolen kan pålægge Danmark og andre stater, at betale milliarder i kompensation til udenlandske investorer.
Her er der brug for en præcisering. Europæiske stater kan dømmes, hvis de diskriminerer canadiske investorer i forhold til den nationale lovgivning. Canadiske investorer skal med andre ord have de samme muligheder og underlægge sig den samme regulering, som danske virksomheder, hvis de ønsker at investere i Danmark.
Og omvendt naturligvis. Canada kan også dømmes, hvis de diskriminerer europæiske investorer. Det er jo hele kernen i frihandel. At begge parter skal behandles ligeligt.
Men når Niko Grünfeld henviser til absurde sagsanlæg, hvor stater er blevet dømt til at betale milliarder, fordi en investor har tabt profit som følge af nationale miljø- og sikkerhedskrav, så er han ude i lemfældig omgang med sandheden.
Sagerne stammer fra den ISDS-mekanisme, som findes i mange tidligere handelsaftaler. Men takket være os Socialdemokrater er den ganske enkelt ikke en del af den nuværende CETA. Lad os se, hvad der helt konkret står i aftaleteksten:
”CETA bevarer Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters og Canadas mulighed til at vedtage og anvende deres egne love og forskrifter, som regulerer den økonomiske aktivitet, i offentlighedens interesse ... f.eks. beskyttelse og fremme af den offentlige sundhed, sociale ydelser, folkeoplysning, sikkerhed, miljøet ... ”
Altså, fuld kontrol over national lovgivning på de områder, som helt åbenlyst er vigtige prioriteringer for os Socialdemokrater.
PÅSTAND #2: CETA vil føre til lavere standarder for miljø og arbejdstagerrettigheder.
I sit indlæg fremfører Niko Grünfeld et andet kendt argument fra frihandelsfjenderne. CETA er til fare for mennesker og miljø, fordi landene kan fristes til at slække på standarderne for at tækkes investorer. Igen må jeg henvise til aftalen, for intet kunne være mere forkert:
”En part må ikke fritage fra eller på anden måde fravige sin miljølovgivning for at tilskynde til handel eller etablering, erhvervelse, udvidelse eller fastholdelse af en investering på sit territorium.”
Faktisk går aftalen et skridt videre og fastslår, at parterne skal gennemføre aftalen på en måde ”som stemmer overens med håndhævelsen af deres respektive arbejdsmarkeds- og miljølovgivning, og som fremmer deres niveauer for arbejdstager- og miljøbeskyttelse.”
Det er mig en gåde, hvordan en politiker som Niko Grünfeld, som må siges at tilhøre toppen i Alternativet, kan fremføre så ubegrundede påstande uden overhovedet at have sat sig ind i selve teksten. Selvfølgelig vil jeg som Socialdemokrat aldrig stemme for en aftale, som er til skade for miljøet, arbejdstagerne eller forbrugerne.
PÅSTAND #3: CETA fokuserer udelukkende på øget konkurrenceudsættelse og snæver økonomisk vækst.
CETA handler naturligvis om økonomi. Den er et redskab, som skal sikre os alt det gode fra frihandlen - vækst, velstand, arbejdspladser og gevinster fra globaliseringen. Men samtidig skal væksten ske på en måde, så vi bevarer vores høje standarder i forhold til miljøet sikkerheden, arbejdstagerne og forbrugerne.
Det slår aftalen fast adskillige gange: i indledningen, i kapitlet om investeringer, i kapitlet om miljøbeskyttelse og i det dokument, som helt konkret forklarer, hvordan CETA skal tolkes:
”Desuden vil CETA ikke sænke vores respektive standarder og regler vedrørende fødevaresikkerhed, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, sundhed og miljø- og arbejdstagerbeskyttelse.”
SOM SOCIALDEMOKRAT MENER JEG, at dét er måden at drive ansvarlig handelspolitik på. Og det er både fagbevægelsen, industrien og et kæmpe politisk flertal heldigvis enige med mig i. Vi skylder de danske arbejdstagere at kæmpe for, at de også får del i globaliseringens goder. Og vi skylder både befolkningen og miljøet at sikre, at dén opgave sker på en ansvarlig måde.
Jeg står gerne på mål for CETA og mit synspunkt i debatten. Også gerne én gang til, hvis det er det, der skal til, for at aflive myterne. Men debatten skal altså foregå på et sagligt grundlag, som tager udgangspunkt i realiteterne - ikke alternative facts.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.