Sønderbombede skoler, veje, boligblokke og kraftværker.
Ruslands fysiske ødelæggelser i Ukraine er så omfattende, at det forekommer som en næsten umulig opgave at skabe et overblik.
Men hvis Rusland skal kunne holdes ansvarlig for skaderne, så skal de registreres. Og det kommer med al sandsynlighed til at ske nu.
Onsdag i denne uge ventes Europarådet på et møde i Island at enes op at oprette et register over skaderne.
Europarådet består af 46 europæiske lande uden om Rusland. Derfor ventes beslutningen at sende et klart signal til Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at der venter et opgør om regningen, når krigen er slut.
Og det kan blive meget dyrt for Putin og Rusland. Store dele af landet er nemlig berørt af krigen, siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
- Rusland har gennemført angreb med eksempelvis missiler i den nordvestlige og centrale del af landet også i hovedstaden Kyiv. Så det vil være et omfattende register, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Hårdest ramt er dog de fire sydøstlige provinser, som Putin officielt har meldt ud, at Rusland har annekteret. En annektering som Ukraine og det internationale samfund nægter at anerkende.
- I visse områder er det nærmest alt. Det er boligblokke. Det er veje, broer, jernbaneanlæg. Altså alt, hvad vi forbinder med moderne infrastruktur, så det er meget voldsomt. Det er en del af den krigsførelse, som Rusland anvender i Ukraine, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Registret ventes i første omgang ikke at blive knyttet sammen med spørgsmålet om Ruslands indefrosne midler. Dem mener en række lande bør bruges på genopbygningen af Ukraine. Det er dog fortsat et åbent juridisk spørgsmål, om det kan lade sig gøre.
Derfor vil detaljerne om, hvordan landene vil få Rusland til at betale udestå til senere.
Detaljerne omkring, hvilke skader der kan registreres, ventes også først at blive afklaret endeligt på et møde på embedsmandsplan efter sommerferien.
Men stats- og regeringslederne vil på mødet i Island forsøge at sende et klart signal til Putin om, at der venter en regning. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ventes at tale ved mødet, hvor USA også er repræsenteret.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er udset til at få et særligt ansvar for de rundbordssamtaler, som handler om hjælpen til Ukraine. Her vil USA og Ukraine også være repræsenteret.
Dermed får Mette Frederiksen en lejlighed til at markere sig internationalt.
Den danske statsminister har senest været i internationalt fokus, efter at to norske medier på baggrund af "centrale kilder" meddelte, at Mette Frederiksen er i spil som Natos næste generalsekretær. Det har Mette Frederiksen dog afvist.
Meldingen fra de norske medier VG og NRK vakte måske særlig opsigt, fordi Natos nuværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, er fra netop Norge.
Stoltenberg er blevet forlænget flere gange som generalsekretær, men han har meddelt, at han ikke ønsker forlængelse, når den nuværende kontrakt udløber til oktober.
/ritzau/